Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa den overordentlige Rigsdag (Aug.—Sept.) 1855
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa den overordentlige Rigsdag (Aug. —Sept.) 1855. 91
maa og skal sige Verden, den store Verden, Farvel og
}g trække sig tilbage i sin huslige Kreds, saa synes jeg,
at jeg ogsaa maatte sige Fællessagerne og mit dertil
knyttede Eigsdagsliv et offentligt Farvel, og da nu Er
faringen har lært mig, som os Alle, at et smilende Far
vel, især naar det er det sidste, efterlader et behageligt Ind
tryk, saa er jeg meget glad ved, at jeg idag kan byde
et saadant Farvel til Fællessagerne og mit dertil knyttede
Rigsdagsliv. Jeg kan det nærmest, fordi jeg har den
danske og ingenlunde tyske Følelse, at Alvor og Gam
men kan godt sammen, og fordi jeg har den Sjælland ske
Sands for det Pudsige, som ikke forlader os, saalænge vi
kan aande". Saa udviklede han, hvorledes Ministeriet,
som havde villet forvandle ethvert betinget Ja til et
Nej, maatte selv, for Konsekventens Skyld, sige, det har
faaet et Nej, naar det ved Afstemningen faar Ja, m. m.
lan havde, ogsaa i Paragrafer i sit nysomtalte Vilkaars-
Forslag, tilraadt Thinget at sætte detForbehold, som
syntes at have mødt mest eller dog næsten mest Mod
sigelse hos Ministeriet, nemlig at alle Fællessager skulde
behandles ligesaa frit ogligesaa offentlig i Rigsraadet,
som de er blevne behandlede paa den danske Eigsdag.
Jeg har med Flid ikke valgt stærkere Udtryk, thi, mine
Herrer, al Erfaring lærer vistnok, det er ikke blot mig,
der siger det, men det er Historien, der siger det, at
Ordets Frihed og Forsamlingens Frihed er Hoved
sagen ved enhver politisk Folkestemme, det er egentlig
dette alene, som baade giver Ministeriets Ansvarlighed sin
Fylde og sit Værd, og det omtrent alene, som baade er
den uundværligste Støtte for Folkefriheden og ligeledes
for Ligeligheden. Det er vel saa, at man kunde sige, at
det ofte har været maadelig nok fat ogsaa paa den danske
Eigsdag, baade med Frisproget og med Offentligheden,
men efter syv Aars Erfaring skylder jeg dog Folketliinget
det Vidnesbyrd, som udentvivl Historien vil afhjemle, at
uagtet kun Øvelse gjør Mesteren, saa har dog Retningen
i denne Henseende været umiskjendelig, og Fremgangen har
været meget kjendelig. Den har været meget kjendelig
for mine Øjne, saa at netop i denne sidste Sag har baade
Thingets Frisprog ogMinisteriets Holdning mindet
mig langt mere om Huset i London end om Kamret
i Paris. Gid nu det samme maa være Tilfældet i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
