Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa den overordentlige Rigsdag (Aug.—Sept.) 1855
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa den overordentlige Rigslag (Aug. — Sept.) 1855.
90
Paa denne overordentlige Rigsdag holdt Grundtvig en at
sine udførligste Folketliings-Taler 20de September, og ved
Sagens anden og endelige Behandling den 26de samme
Maaned fremsatte han de Vilkaar, under hvilke han,
efter Omstændighederne, vikle tilraade Grundlovs-Indskrænk
ningens Ikrafttræden, men udenfor hvilke han maatte
stemme Nej ". De første Punkter afVilkaarene var følgende :
1) At Regjeringsformen for Kongerigets Vedkommende
vedbliver at være indskrænket monarkisk.
2) At enhver Fællesnionark maa være dansktalende og
aflægge Ed paa Grundloven for Kongerigets særlige
Anliggender.
5) At, hvis den Arvefølge, som er fastsat i Thronfølge
loven af 31te Juli 1853, enten ikke træder i Kraft
eller træder ud af Kraft, der da ikke kan kaldes en
ny Linie til Thronen eller fastsættes en ny Arvefølge
uden den danske Rigsdags Samtykke for Kongerigets
særlige Anliggender.
4) At der ingen Bestemmelse kan gjøres om Regjering
ens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Syg
dom eller Fraværelse, uden med den danske Rigs
dags Samtykke for Kongerigets Vedkommende.
5) At der ved Fællesforfatningen intet Skaar gjøres i
Kongerigets borgerlige Friheder og Rettigheder eller
i den danske Rigsdags Eneret til at behandle og
med Regjeringen alene at afgjøre alle Kongerigets
særlige Anliggender.
6) At Kongerigets særlige Anliggender altid skulde be
styres af tre dansktalende, for den danske Rigsdag
ogßigsret ansvarlige Ministre, nemlig: Justisministeren,
Indenrigsniinisteren og Ministeren for Kirke- og Under-
visningsvæsenet.
Punkterne var ikke færre end 18, men Formanden og
Ministeriet erklærede, at et saa betinget Ja, som Jaet
med i disse Paragrafer, maatte betragtes
som et Nej. og efter at de nævnte 6 Punkter var for
kastede med 68 Stemmer mod 20, bortfaldt derved Resten
af Forslaget.
Forinden den endelige Afstemning over Grundlovs-
Indskrænkniiigen havde Grundtvig endnu en Gang Ordet,
ikke for at forsinke Udfaldet af en saagodtsom afgjort
Sag, men nu, da den danske Rigsdag, som det synes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
