Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Paa Rigsdagen Vinteren 1854— 55.
end at Troes-Sagen er gjort til Udenadslæsning og
Lekse-Læren i Skolerne".
Naar Talen var ora, at Skolelærernes Løn skulde
forbedres, saa nægtede vel Gr. ikke den Sag-, men drev
paa, at først og fremst maatte deres Dannelses-
Maade forbedres og at naturligvis Skole-Tv angen
og Monopolet for Se min ar i erne maatte afskaifes først
eller dog samtidig, naar Lønnen skulde forhøjes og
Skolepenge betales. . . . Det er dog urimeligt at sige:
Hvad enten du synes, at den Skole, vi har. duer
eller ikke, saa, dersom du ikke sender dine Bern, skal
du betale Mulkt, og dersom du sender dine Børn, skal
du betale Skolepenge".
Med Hensyn til Erfaringen, saa nævnte han
Rødding Højskole, indrettet efter hans Anskuelser
uden Baand og Indskrænkninger, ud en Eksamen og des
lige-S og Dronningens Asyl-Skole, en Almue-Skole,
som jeg over ti Aai- har havt den Ære at styre, og som
er gaaet i over ti Aar uden alle Mulkter, og uden al
Lekse-Trældom, Timetabeller og deslige".
Næste Dag, 20de Decbr., holdt han igjen et meget
udførligt Foredrag om Folke-Oplysningen, og mindte
igjen om, at det havde været hans Tanke, at Folke-Op
lysningen skulde have et Brændpunkt i Sorø, hvor de
bedste Kræfter kunde samles og hvorfra Folkelærere igjen
kunde udgaa. Efter Anlæget der, mente han, at medens
der vel skulde være Lejlighed til at erhverve Kundskaber
i alle Retninger, hvorom Borgerlivet trængte til at op
lyses, saa skulde der være en folkelig Oplysning for
Alle, der drejede sig om Fædernelandet, Moders
maalet og Forfatningen. Og saa udviklede han med
Styrke, hvad han for havde omtalt, at Folke-Skolen i
Landet skulde ikke være Kirke-Skole.
Dersom Kirken’\ sagde han blandt Andet, trænger
til nogen anden Skole, end Kirken og det hele Menneske-
Liv er, som Præsterne navnlig i deres hele Liv og
Virksomhed skal og maa udtrykke, saa staar det jo
Kirkegjængerne frit for at oprette en saadan", naturligvis
i Frilied, saa Staten ikke skulde befatte sig med
den". Som en Grund for Adskillelsen mellem Kirke-
Skole og Folke-Skole anførte han vel, at det, at
Lærerne tillige skulde være Lærere i Religion, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
