Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen Vinteren 1855— 56. 97
holde mange dygtige Mænd borte fra Folkeskolen, Folk,
som virkelig havcle Kjærlighed til Fædernelandet, Styrke
i Moderemaalet til at udtrykke sig-, fremfor Alt med Munden,
som er det levende Redskab for Ordet, og Lyst og Nid
kjærhed til atudbrede gavnlig Oplysning", — men saa sagde
han videre om sædvanlig Skoleundervisning i Eeligion:
demæst har det den übodelige Skade, at det gjør,
hvad der ene og alene skal være et Vidnesbyrd og et
god Ka ad til hvem der vil agte derpaa, gjør det til et
Aag og en Byrde for Barnene og gjør hvad der skal
være en Hjertesag til en Ramse og tom Udenadslæsnmg,
og istedetfor derved, som man mener, at indprænte
Børnene Religion, indprænte r man dem langt snarere
Afsky for alt hvad der kaldes Religion, da derved
endnu langt mere end ved gale Prædikanter Religionen
kommer til at staa for dem, ikke som Noget, de skulde
modtage med aabne Arme til Trøst og til G-læde, men
som et Aag og en Byrde, der skal lægges paa deres
Skuldre for at undertrykke deres Liv og deres Glæde."
Det var ikke blot Tvangen til at have opholdt sig
paa et Seminarium, han talte imod, men ogsaa det, at
man gjerne skulde did for at faa et Stempel paa sig.
I denne Sag fortalte han ogsaa, at han selv, rimeligvis
efter en li den Maalestok", agtede at oprette en FoTke
højskole, og han vilde da ikke stæbe at gjøre Bondekarlene
kjede af at være Bønder, for at blive pæne og oplyste
Folk og kanske Embedsmænd,
men jeg vilie, hvad jeg tror der er det eneste Rette,
se at oplyse dem om, at det slet ikke kom an paa saa
danne Ting, men at man kan være en meget oplyst og
dannet Mand og have meget mere Gavn og Fornøjelse af
sin Oplysning, og i det Hele taget have langt mere Glæde
af Livet, naar man er en oplyst Bonde, end de Lærde
har af al deres Lærdom."
Istedenfor Seminarie-Prøve, som er ingen Ting
uden Attest for, hvilke Bøger man har læst", skulde Prøven
for den faste Lærer ved en Skole være den, at han først
i nogle Aar havde været Hjælpelærer og som saadan,
efter troværdige Vidnesbyrd, bevist sin Dygtighed", og
Hjælpelærer burde man kunne blive, hvor man saa var
dannet, om det saa var paa Grundtvigs Højskole".
Nytaaret 1856 begyndte Grundtvig (4de Januar) paa
il 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
