Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Paa Rigsdagen Vinte»en 1855 — 56.
Rigsdagen med en kraftig Indsigelse mod et Forslag til
at paa læ gge Folk i de nordlige Egne af Jylland en stor
Udredsel til en Kanal ved Løgstør oppe ved Limfjorden.
Sligt var absolutistisk: det er absolutistisk, det er
vilkaarligt saaledes at ville foreskrive Folk, hvorledes de
skulle blive lykkelige og lade dem paa den Eegning
betale forud." — I en blandt Afdelingerne" blev Gr. nu, som
flere Gange, valgt til For m and (7de Januar).
Bde Januar indkom et Forslag til Lov om Dyr
plageri, hvoretter det skulde være overladt Domstolene
at afgjøre, om Dyrplageri i det konkrete Tilfælde kan
antages at have "fundet Sted. Jeg rejser mig", sagde
Gr., for paa Liv og Død at bekjæmpe dette lille Uhyre,
som under Navn af for Dyrplageri" er
kommet til os", hvorefter Mennesker paa Dyrenes
Vegné skulde kunne tiltales for en Forbrydelse, som vi
sætter Straf paa, uden at vi kunne eller ville sige Ved
kommende, hvori den egenlig bestaar!" . . . Han mindte
blandt meget andet ora Jeppe (hos den komiske Digter),
der var saa tosset, at han lod sig bilde ind, at hans
Æsel var blevet Borgermester, altsaa ogsaa Politime ster,
i Kallundborg. Sætter vi nemlig, at det kunde være
muligt, da havde det været naturligt, at den Borger
mester paa Æ sle rnes og de øvrige Dyrs Vegne havde
givet en Lov som denne." I det Hele gik hans Foredrag
ud paa at bekjæmpe Jævnstillingen af Mennesker og
Dyr i Borgerrettigheder og end mere Menneske-
P lage r i paa Dyrenes Vegne. Herunder fik han Lejlighed
til at tale om den umenneskelige Følsomhed, som lig
ger i Luften og virker epidemisk, „af den Slags som denFrues
Følsomhed, der slog sin Pige under Øret, fordi hun
ikke havde bidraget, hvad hun kunde, til en Druknets
Redning, da en Flue var falden i Mælkefadet" ; men han
fik ogsaa Lejlighed til at minde om det Tyranniske deri,
om Politimagten skulde have Lov til at blande sig
deri, om man gav sine Heste Hø eller Hakkelse."
I en Sag om Domspræmisser" ved Højesteret vilde
han naturligvis, at Højesteret skulde give Grunde, og det
kan ikke være uden dyb Vankundigh ed eller Tanke
løshed, hvis man har übetinget Tillid til en Ret,
skjøndt man hverken selv kan indse Grundene,
hvor paa den har dømt, eller har faaet dem at vide".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
