Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen Vinteren 1885 —56. 107
Godtgjørelse ". Han mente dog, at Folk havde Ret til at
kræve Saadant behandlet af Domstolene og ikke blot
af Justitsministeriet.
Grundtvig stemte ganske alene mod Lovens
Overgang til 3die Behandling. — Ved Loven om Fæstes
Overgang til Selvejendom" baade talte og stemte han
sammen med et stort Overtal. — Ved 3die Behandling
af Bygningsloven samlede han i tre Hovedpunkter
Grandene til, at han ved denne Lovs Behandling maatte
staa alene i Thinget. Den første Grund var, at det var
en Farimagslov, i samme Mening som man havde
Farimagsvejen udenfor Kjøbenhavn, hvor man var nødt
til at kjøre sagte. Den anden Grund var, at det var en Bag
hold slo v, som lader det übestemt, hvor meget af gamle
Bestemmelser der var ophævet, saa naar en Mand begynder
et Bygningsarbejde og tror at have fyldestgjort Lovens
Krav, saa kan hans Nabo, eller hvem det kan være, ved
Hjælp af en Prokurator faa vide, at der er en gammel
Bestemmelse, som ikke er ophævet i den ny Lov og
som kan skaffe Vedkommende en Proces paa Halsen.
Dertil kommer, udviklede han videre, at man ikke ved
Domstolene skulde faa undersøgt, om der virkelig var
Nødvendighed tilstede for det almindelige Bedste,
at man maatte rømme eller nedrive sit Hus, eller om
Godtgjørelsen var fyldestgjørende. Den tredie Grund
var, at det var en Vennevoldslov, idet der ved alle
trykkende Bestemmelser stod, at der kunde gives Dis
pensation, Bevilgning eller Fritagelse enten fra Inspek
tørerne, Bygningskommisionen eller Justisministeren, og det
maatte gaa mere eller mindre i Vennevold, saa no gle
faar Lov til ikke at rette sig efter de trykkende Bestem
melser, medens a nn dr e bliver nødt til at rette sig efter
dem alle". At kjøre eller gaa sagte i alle Livs-
Sysler er en Ting, som mine Landsmænd i Almindelighed
ikke synes nær saa ilde om som jeg. . . Bagholdet er jeg
vis paa, mine Landsmænd holder ligesaalidt af som jeg,
men det er ikke altid de opdager det førend bagefter".
Dispensation, Bevilgning og Fritagelse vil jeg tio, at
mine Landsmænd sædvanlig langt lettere end jeg trøster
sig ved". Han havde endnu engang Ordet, dels for at
forsvare sit før Udtalte, dels for Bemærkninger i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
