Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Paa Rigsdagen Vinteren 1855 —56.
Enkelte*). Da man vilde siaa ham med, at Loven maatte
faa dobbelt saa mange Paragrafer, naar ikke Dispensationerne
skulde være med, svarede han naturligvis, at det er al
deles ikke Antallet af Paragraferne i sig selv, der
enten er min Hovedindvending imod Loven eller skulde
bringe mig til at gjøre nogen Indvending mod dem, der
som Paragrafernes In dh old var, som jeg tror det burde
være". Ved den endelige Afst emning om Bygnings*
Loven gik seks Mand over til Grundtvig, og én
stemte ikke.
Ved Eneste-Behandling af et Lovurlkast om
Højesterets-Præmisser talte Grundtvig naturligvis forr
at Højesteret skulde meddele sine Grunde, noget,
han fandt, at Juristerne ikke lagde synderlig Vægt paa,
men som han fandt uadskilleligt fra en fri Forfatning".
Naar en Enkeltmand, der syntes, han ellers ikke
fik Ret, henvente sig til Rigsdagen eller Folkethinget,
da kunde man næsten være sikker paa, at Grundtvig
talte et Ord for at hjælpe ham. Saaledes da en Fabrikør
Fa s sin indbragte et Andragende om betydelige Godt
gjørelser af Statskassen, men Finants-Udvalget, med
Monrad til Formand og H. Hage til Ordfører, havde
fraraadet Thinget at foretage noget i Sagen, da siger
Grundtvig:
Det forundrer mig blot i denne Sag, at naar, som
jeg slutter fra de Udtalelser, som har fondet Sted, Udvalget
har fundet Grund til at antage, at denne Mand ikke alene
er bleven skuffet i sine Forventninger, men at han ogsaa
er bleven fristet til at lade sig skuffe og at han derved
har lidt Tab, som det var billigt burde godtgjøres ham
af det Offentlige, jeg siger, det forundrer mig, at Ud
valget da ikke har andraget paa at henvise denne Sag
til den ærede Justitsminister". . . . Manden havde
nemlig været hos Justisministeren. Det forekommer
mig derfor, at det laa meget nærmere for Udvalget at
foreslaa, at Sagen skulde henvises til Justisministeren,
*) f. Eks. han mindte om ved den Paragraf, som sagde, at
ogsaa i store Huse kunde man slippe med at bygge 1
Trappe, naar den var stor og brand fri, at den dog ikke
var nær saa sikker at redde sig paa, hvis den var af
Jærn, som 2 andre Trapper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
