Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Under mit tredie Besøg i Danmark 1856
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under mit tredie Beseg i Danmark 1856. 115
Det hvide Skjæg naaede ned mod Brystet, Kalot
eller Røghue bar han ikke. Han rejser sig on, kjender
mig straks, og snart sidder vi paa hver sin foran
Bordet. Talen kom ind paa Psalmesagen ved det jeg^
bragte ham en Hilsen fra Ingemann, som jeg hilste paa
i Sorø, og som havde Arbeidet med at gjennemse Eoskilde-
Konventets Psalmebog. Grundtvig vilde nu have frie
Tillæg, og omtalte, at man flere Steder, foruden iVartou,
havde indfert saadanne, navnlig hos hans Svoger Peter
Rørdam. Saa blev der talt om norske Forhold, og da
jeg bemærkede, at der er Mange, som nu har begyndt
at lægge Vægt paa Daa ben som Kristenlivets Udspring
og tror nok, at Døbelses-Ordet er Herrens, da sagde
han mildt: Ja det er det Første, man bliver sikker
paa", og da jeg saa omtalte den Betragtning, at Daabs-
Pagten nok er den Helligaands Værk, men ikke
Herrens, da sagde han blandt andet: Den Helligaand
taler ikke af sig selv, men hvad Han hører, saa,
Daabs-Pagten er lige saa vist Herrens Ord, som den
er A andens." Der er ofte kun som en Straas-Bredde
mellem Døden og Livet, og dog gaar de ikke over", —
yttrede han ogsaa herom, seende hen for sig. Det var
under den i sin Tid meget omtalte Strid om Alterbogs-
Da ab en, jeg var dernede, og derom blev ogsaa Talen.
Der er", sagde han, to Ting, man i den Sag maa lægge
Mærke til. Paa den ene Side maa vi vogte os for at
stille den Fordring ved Daaben, for at den skal være
gyldig, som ved den levende Forkyndelse af Evangeliet,
at Vedkommende, som taler, skal selv være aandelig
levende. Herren har nemlig paa en egen Maade forbundet
sig selv med Sakramentet. Men paa den anden Side maa
der jo være en Grændse; man kan dog ikke gaa hen
og tåge Jøder og Tyrkere tilDøbere, og Ordene maa dog
udtales paa menneskelig Maade."
Samtalen om den Sag sluttede han med en Udtalelse
om, at hvor Evangeliet bliver levende forkyndt, der vil
ogsaa Daabens Velsignelse i de fleste Tilfælde træde i
Kraft". Han talte ogsaa lidt om den Misforstaaelse, at
vi «fordømmer" dem, som ikke har faaet en rigtig Daab:
her er jo ikke Tale om at dømme Nogen". Grundtvig
fordømte" Ingen fordi han ikke blev døbt, men troede
tvertimod, at mangfoldige Hedninger blev salige, men han
11. 8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
