Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Under mit tredie Besøg i Danmark 1856
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under mit tralle Beseg i Kjebenhavn 1856.
116
troede ikke, at Nogen kom ind i Guds-Riget uden virkelig
Gjenfødelse, her eller hisset, og han troede ligesaa lidt,
at der var nogen aandelig, hjertelig Gjenfødelse paa Jorden
uden af Daaben med Vand og Aand, som han troede,
der fødtes Mennesker paa Jorden uden Fader og Moder,
paa den En ba ar ne nær, som kun havde Gud til Fader
men dog en jordisk Mo til sin Moder. Derimod yttrede
han engang i Forbigaaende i et af Aarene Seksti, at man
navnlig hos Profet erne nok kunde tale om en Ho ve dets
G-jenfodelse ogsaa før den nye Pagts Dage, saa de nok i
den gamle Pagts Dage kunde se Guds Rige, men ikke
komme derind. Herren sagde jo selv i Samtalen med
Nikodemus først blot, at uden Nogen blev født paany,
kommer han ikke til at se Guds Rige, og dernæst, at
uden Nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke
indgaa deri. Forskjellen mellem at se Guds Rige og komme
derind udviklede han, ogsaa i et af Aarene Seksti, i en
Præken paa Trinitatis Søndag og lod Sagen spejle sig i
Moses, som saa Løfte-Landet, men kom ikke der
ind. Om denne Sag har han sunget i Kvædet Den
levende Røst."
Uden at jeg ret husker Forbindelsen, omtalte han
ogsaa i Samtalen med mig, at Daaben naturligvis først
og fremmest er meddelt voksne Folk, saa det er et andet
Spørgsmaal, om man kunde døbeßørn, et Spørgsmaal, som
Grundtvig imidlertid besvårede med sit Ja. At han
betragtede Daaben i aandelig og hjertelig Forstand
som en Barnedaab, selv om den saa meddeltes Mænd
og Oldinge, er atter en helt anden Sag og udsiger kun,
at det kristelige Liv hos alle de Mennesker, hos hvem
Daaben træder i Kraft", har Undfangelse og Fødsel
tilfælles med Herren, for derefter aandelig at opvokse
i Ham og med Ham. Træde i Kraft" var et meget
almindeligt Udtryk hos Grundtvig om Velsignelsen af
Daaben, naar den faar gjøre sin Virkning. Inde i Sam
talen med mig yttrede han ogsaa, at det er jo dog ikke
at forna ane Guds Aand", om et Menneske lod sig om
døbe, naar hans første Døbelse var upaalidelig."
Idet jeg gik, banked der paa Døren, og Gr. saa hvast
henimod den. Det var imidlertid den Mand, hvis Sag i
denne Tid laa Grundtvig saa inderlig paaSinde: Kandidat
Kragballe. Da jeg samme Aften, eller kort derefter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
