Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I Striden om Alterbogs-Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Striden om Alterbogs-Daaben.
122
stod paa en venlig Fod. Samtalen løb ogsaa venlig af,
idet Grundtvig-, som Mægler, ogsaa lovede Martensen en
Rettelse fra Kragballe. Grundtvig nedskrev selv en saadan
i følgende Ord:
Da de to Stykker i Kirkelig Samler" (2det Binds
Iste og 2det Hæfte. Det er Aanden, der gjør levende"
og ..Prøv Aanderne, om de er af Gud") har stødt mange
Læsere, og da jeg er bleven opmærksom paa, at jeg tildels
har sammenblandet de Fordringer, man maa stille til For
kyndelsen af Kristi Evangelium, med hvad der udkræves
til en gyldig Forrettelse af den hellige Uaab, saa vil jeg
herved oplyse, at denne Sammenblanding er sket uvitterlig,
da jeg kun vilde modsætte mig den Ligegyldighed, hvor
med Mange betragter det Menneske, ved hvem, og den
Maade, hvorpaa Daaben forrettes.
Jeg vilde saaledes ikke nægte, at en Daab kan
være kristelig gyldig, skjøndt den Person, ved hvem den
forrettes, hverken kan anses for en sand Kristen i
levende og aandelig Forstand, eller forretter Daaben
nær saa, opbyggelig som man maatte ønske, og som det
sig burde, men jeg vilde kun indskjærpe, at ingen levende
Kristen kan være ligegyldig ved, hvem han lader sit
Barns Daab forrettes af, og at der dog maa være en
Grændse, udenfor hvilken Daabens kristelige Gyldighed
ej kan paastaaes eller vil træde i Kraft for den Døbte, om
end Alterbogens Forskrift paa en Maade var fulgt med
Haand og Mund, fin en aabenbar Jøde, Tyrk eller
Hedning kan jo dog umulig forrette en kristelig gyldig
Daab, og Oplæsningen af Forskriften kan dog vist ogsaa
være saa skjødesløs, usømmelig og modbydelig, at intet
alvorligt Menneske kan slåa Lid til en saaledes afjasket
Daab, og dog maa vi jo alle slåa Lid til vor egen,
naar den skal træde i Kraft for os."
Med denne Rettelse", som Kragballe satte sit Navn
under, var Martensen ikke fornøjet og forlangte tydeligere
Udtalelser, og blandt Forandringerne foreslog Biskoppen,
at Udtrykket i levende og aandelig Forstand" om
byttedes med det være sig i Henseende til Levnet eller
i Henseende til den Lære, han personligt fører i sin
Forkyndelse af Evangeliet". Kragballe gik ind paa den ny
Rettelse; men Grundtvig siger, at det kunde han aldeles
ikke underskrive, og Kragballe, som forøvrigt kunde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>