Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I Striden om Alterbogs-Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Striden om Alterbogs-Daaben. 123
ritisk nok ogsaa ligeoverfor Grundtvigs Forkyndelse*), fulgte
.ain dog ogsaa heri, og Grundtvig skriver saa følgende
Srev til Martensen:
20de Maj 1856.
Under den Samtale, Deres Højærværdiglied venlig
skjænkede mig om Kr a gballe s Sag, der ligesaavel for
sin egen som for Personens Skyld ligger mig paa Hjerte,
lulgte jeg ikke, at det havde sine Vanskeligheder med
sn saadan skriftlig Rettelse, som Deres Højærværdiglied
brlangte, da jeg naturligvis ikke kunde raade Nogen til
if verdslige Grunde at tilbagekalde sine Ord om aandelige
Ding. Jeg kunde kun gaa ind paa Tanken om en skriftlig
lettelse under den Forudsætning, at, naar kunKragballe
aabent erkjendte sin Fejltagelse ved ikke ret at have
skjelnet mellem de Fordringer, man maa gjøre tilEvange
iets Forkyndelse og hvad der udkræves til Sakramenternes
gyldige Forrettelse, da vilde Deres Højærværdiglied ingen
Hindringer lægge i Vejen for Kragballes Indtrædelse i
Lærerstanden.
Nu har Kragballe imidlertid forstaaet Deres Højær
værdiglied saaledes, at De ikke vilde være tilfreds med
Rettelsen saadan, som Kragballe vilde og som jeg troede,
han ærlig kunde og burde stile den, men at Deres Højær
værdiglied fordrede adskillige Forandringer og Tilsæt
ninger, hvorved Erklæringen blandt Andet maatte ophøre
at være en frivillig Rettelse ogfaaPræget af en tvungen
Tilbagekaldelse, og skjøndt jeg maa anse det som en Mis
forstand paa Kragballes Side, saa skylder jeg dog Sagen
og deres Højærværdighed den aabne Erklæring, at noget
Saadant kunde jeg aldrig med Raad eller Daad deltage i
eller bidrage til, men maatte tilraade Kragballe ligefuldt
at lade Rettelsen trykke saaledes som han ærlig og fri
villig kunde vedkjende sig den, og saa overlade Sagen
til den Herre, om hvis Tjeneste den dog igrunden drejer sig.
Det skulde gjøre mig meget ondt, om Deres Højær
værdighed ikke troede, De hermed kunde lade Sagen bero,
ien jeg tør maaske som en gammel Herrens Tjener udtale
en fulde og faste Overbevisning, at Sagen hverken fra
*) Kragballe satte den dog-, som rimeligt, overordentlig højt og
fandt den i det Hele ogsaa mageles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
