Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I Striden om Alterbogs-Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 I Striden om Alterbogs-Daaben.
eneste Ord enten for eller imod*); thi at vi, efter vor
Alterbog, skal sige til dethjemmedøbte Barns Faddere,
at det var Synd imod den Helligaand, om vi døbte det
igjen, det kan i sig selv være u fors varligt nok, men det
siges dog kun under den udtrykkelige Forudsætning,
at Hjemmedaaben har været guddommelig kraftig og
skjænket den Helligaand med Syndsforladelse."
Endelig paaviser han, hvorledes det, efter Skriften,
ikke blot maa kaldes kristeligt, men apostolisk, at skjænke
dem den ægte kraftige Daab, som fejlagtig har indbildt
sig, de var kristelig døbte. Dette gjorde nemlig Apostelen
Paul us, efter Ap. Gj. 19, da han døbte de Tolv i Efésus
paany, som ved ieres saakaldte kristelige Daab hverken
havde modtaget den Helligaand eller hørt Tale om
hans guddommelige Tilværelse, og dette Skriftsted er saa
meget mere oplysende i denne Sag, som det netop var
den store Lyde ved Alterbogs-Daaben hos os for ganske
nylig, at man, langt fra at faa den Helligaand, sædvanlig
ikke ikke engang hørte liam nævne som en guddommelig
Person/’
Saa gaar han over til den Storm, som er rejst mod
Kragballe", og siger blandt Andet: naar man vil stræbe
at spærre mine yngre Venner Adgang til Lærer-Embedet
i Folke-Kirken, da er det imineØjne det Samme, som om
man forlangte af mig selv, at jeg skulde tilbagekalde
hvad jeg her har skrevet om Alterbogs-Daaben, eller til
bagekalde alt hvad Hr. Biskop Martensen i min Skrift
fandt stridende mod hans Dogmatik, eller ogsaa skulde jeg
indstilles til Afsked," og fremhæver, at Spørgsmaalet
her er, om de theologiske Kandidater, enten alle
sammen eller dog de af den grundtvigske Retning,
skal miste den dogmatiske Skrive-Frihed, de hos os i
liele det nittende Aarhundrede har nydt i Fællessab
med de theologiske Professorer og med Stats-Kirkens
Bisper og Præster, som upaatalt har skrevet hvad de
vilde ikke blot om Betingelserne for Daabéns Gyldighed,
men om Daabens Værd og om Troes-Artiklerne og
om hele Kristendommen o. s. v.
*) Morten Luther selv skal engang have sagt om tvivlsomt
Døbte: Døb dem om, men gjer det bare ial Stilhed.’1
Min Hjemmel er nu afdøde Pastor A. Tannæs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
