Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I Striden om Alterbogs-Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Striden om Alterbogs-Daaben. 127
vigelser og Forvanskninger mangen Gang gik." Skulde
man under saa fortvivlede Omstændigheder stræbe at
forebygge al Uro, da maatte man jo tåge den urigtige
saavel som den rigtige Alterbogs-Daab i Forsvar og det
uindskrænket, hvad jo ikke lod sig gjøre uden med
det allergroveste Papisteri at udlede Kraften af det
bare Vand og den rene Kirke-Luft. Og i Forening med
Daabs-Tvangen har virkelig den skjødesløse Behandling
af Alterbogs-Daaben bragt det dertil, at de Fleste, som
beholdt nogen Tro paa Daaben som et Saligheds-
Middel, fæstede enten papistisk sin Tro til Våndet og
Præsten eller kalvinistisk til Vorherres Befaling som
et Lovbud, saa de var snart talte, som luthersk og
kristelig fæstede deres Daabs-Tro til G-uds -Ordet, der
sammenføjes med Våndet." . . .
Derfor maa Mørket oplyses, Menigheden ind
skjærpes, dog endelig ikke at bruge Døbere, der enten
er aabenbar Ukristne eller dog afjaske Daaben med aaben
bar Ringeagt."
Og naar nu Følgen af den herved vakte Uro blev
i enkelte Tilfælde, at der forlangtes Om da ab, hvad saa?
hvad Ulykke, hvad Uforsvarligt eller Ukristeligt var der
saa enten i dette Forlangende eller i dets Opfyldelse, da
man jo i alle saadanne tvivlsomme Tilfælde kunde og skulde
forrette Daaben med det udtrykkelige Forbehold: hvis
du ikke alt er døbt med Daaben efter Herrens Ind
stiftelse".
..Hvad Vorherre Jesus Kristus og hans Menig
hed angaar, da er det soleklart, at Ingen af dem kan
have det mindste imod, at hvem der har Grund til at tro,
at han er bleven narret med en tom Skygge af Herrens
kraftige Daab, virkelig faar den Daab, han savner, og
vilde derfor enten den saakaldte evangelisk-lutherske
eller den saakaldte romersk-katholske eller nogen anden
Kirke nægte ham det, og, naar han ailigevel lod sig
utvivlsom kristelig døbe, da ude lukke ham af sig, da
skjønner jeg ikke rettere, end at en saadan Kirke derved
udelukkede sig selv af Kristi Menighed."
Han indskjærper atter, at det kristelig talt er over
flødigt at spørge om enten den augsburgske Kon fe s
sion eller om den danske Alterbog forbyder saadan
Omdaab, men han idetmindste har deri ikke fandet et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
