Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I Striden om Alterbogs-Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 I Striden om Alterbogs-Daaber.
anden Vej, og trods en aldeles modsat Praksis i to
Menneske-Aldre. Grundtvig lader det ataa ved sit Værd,
om Konfessionen, trods alt dette, endnu skal agtes for
et Klemmebrev paa Folkekirken", og gaar over til Un
dersøgelsen af Sagens Forhold til den augsburgske Kon
fession, hvoraf Udbyttet er: at Sagen om Kjætterdaaben
er efter Konfessionen et fuldstændig aabent Spørgsmaal",
da der i hele Skriftet ikke staar et eneste Ord derom.
Der staa vistnok, at det er tilladeligt at betjene sig af
Sakramenterne, skjøndt de forrettes af onde Mennesker,
men vilde man ved onde Mennesker forståa Kjættere,
da paabyrdede man jo den augsburgske Konfession
en saa aabenbar Selvmodsigelse, som det vilde været,
hvis den med sit licet" tilstedte og fredlyste Kjætte
daab midt ind i den rettroende Kirke." Og saa viste
han, ved at anføre den danske Præste-Ed, hvorledes den
omhandlede Sag heller ikke kunde findes paa nogen Maade
stridende mod den.
Man kan vistnok ikke sige, at Biskop Martensen
i Skriftet stilled sig op mod Grundtvig selv med egent
lig statskirkelig-forkjættrende Myndighed; men for Grundt
vig var — som vi har set — det, man gjorde mod hans
yngre Venner, som om det var gjort mod ham selv,
og han følte og maatte jo føle hele sin Gjerning i Herrens
Tjeneste i den inderligste Sammenhæng med dens levende
Fortsættelse gjennem den kommende Slægt og de kommende
Slægter, og han troede, at Martensens Optræden kom af,
at Biskoppen vilde hindre Grundtvigs Frisprog og
frikirkelige Eetning" fra at forplante sig videre
ved at stoppe Munden paa de mest højrøstede af hans
yngre Venner. Det undrer os da ikke at læse hos den
gamle Guds-Tjener:
Ved hvert Aar bliver jeg mindre stridbar, og med
hver Dag bliver jeg mere betænkelig ved det Vovestykke,
overbratat hjemføre Levningen fra Fangenskabet" og
bygge paa det andet Tempel, saa jeg vilde baade
gjøre og taale Endel, for at den „lille Flok", der ikke har
det, den kan hælde sit Hoved til, kan paa taalelige Vil
kaar beholde sit dyrt betalte Husly, den danske Folke-
Kirke; men skulde jeg, som Gud forbyde! virkelig se
Folke-Kirkens Lære stand spærret for saadanne theolog
iske Kandidater, som Kragballe, Brandt og Helveg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
