Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I Striden om Alterbogs-Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Striden om Alterbogs-Daaben. 135
al sand Kristendom baade var begyndt dermed og
indskrænket dertil."
Saa minder han, ved Talen om Sjællands-Bispernes
Forveksling af Jesu Kristi hellige almindelige Kirke
med den saakaldte lutherske eller saakaldte e vange] isk
kristelige Stats-Kirke og Folke-Kirke i Danmark" om,
at selv Mynster var saa langt fra, at spærre Vejen for
ham og hans Venner til Lærerstand i Statskirken, at
Mynster skal, efter eget Sigende, varmt have anbefalet
ham til Præst ved Vartou, og at selv Biskop Balle, som
ærlig vedkjendte sig den augsburgske Konfessions Lærdom,
fralagde sig dog omhyggelig al Deltagelse i den augsburgske
Konfessions Kjætter-Domme, hvorpaa Biskop Martensen
netop synes at ville lægge fortrinlig Vægt.-’ Hermed sigter
Gr. naturligvis til alle Yttringer om Donatisme" i
Biskoppens Bog.
Ved Omtalen af Kand. Kragballe ser man fremdeles,
hvordan Grundtvig syntes, at Kragballe kunde været an
befalet, idet han nævner ham bekjendt som kristelig
Prædikant med særdeles gode Gaver*’ (hvortil han fejer
en Note om, at Kandidat Kragballe i to eller tre Som
mere, med meget Bifald hos kristelige Tilhørere, holdt
offen Hg tilladt Gudstjeneste i Ve db æk), agtet og elsket
som Ungdoms-Lærer, agtet og elsket i hele sin Kreds."
Og saa stiller han herimod Biskop Martensens i Mands
minde uhørte Praksis: at ville hindre Kragballe i at
blive Kapellan, hvis han ikke paa det strængeste vilde
tilbagekalde hvad han havde skrevet i et lille Tids-Skrift
om Alterbogs-Daaben, og hvori Biskoppen, med den augs
burgske Konfession i Haanden, vil have fundet forskrække
lig kjætterske Meninger.
Derefter besvarede Grundtvig det Spørgsmaal, om
dog ikke, trods Übilligheden, Biskop Martensen dog
skulde have den strænge Ret paa sin Side, den strænge
Ret, som Ingen af os i det aandelige kan taale." Han
lader det her staa ved sit Værd, om Folkekirken kan
agtes bunden til den augsburgske Konfession blot fordi
den heder evangelisk-luthersk, siden baade Konge
loven derom er ophævet og Biskop Mynster forgjæves
stred for at faa Tillæget til evangelisk-luthersk efter
de symbolske Bøger" ind i Grundloven, og trods de
autoriserede Hyrdebreve af 1826,. der viste en ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
