Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Ved Rigsdags-Gudstjenesten Oktober 1856
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Ved Rigsdags-Gudstjenesten Oktbr. 1856.
Idet jeg paa Folkekirkens Vegne skal byde de danske
Rigsdagsmænd Velkommen og ønske dem Himlens Velsign
else til deres Dagværk, da maa jeg ønske at lægge dem
en vigtig, i vore Dage meget miskjendt, Sandhed paa
Hjerte, som den findes herlig ndtrykt i den vise Kong
Salomons Ordsprog, saalydende:
Bevar dit Hjerte fremfor alt det, som for
vares, thi derfra gaar Livet ud(Ordspr. 4,17). Hvad
skulde jeg ogsaa enten i Folkets eller i den sande
Menneske-Friheds og Borger-Friheds Aand heller indskjærpe
det danske Folks Tillidsmænd? Saa vist nemlig som
Gud ser paa Hjertet, da maa ogsaa Hjerteligheden, som
Hjertets Bevarelse, være Vilkaaret for Himlens Velsignelse,
og saa vist som heller intet Folk velsigner andre Love
og Indretninger end dem, der er efter deres Hjerte, saa
kan jeg umulig indskjærpe dem andet, en hvad (der ene
har) Himlens og Jordens Velsignelse med sig, og hvad alle
Lovgivere derfor skulde tøle Vigtigheden af, men hvad
dog frem for alt i vore Dage de lovgivende Forsamlinger,
smaa eller store, kongelige eller folkelige af Navn, sæd
vaulig enten aldeles glemmer eller tænker dog alt for
lidt og løselig paa: Menneskehjertets Trang og Ret til
Frihed i s?ne egne Anliggender, og Følgerne af denne
Trangs og Rets Miskjendelse. som enten er død af Dorsk
hed, eller Raseri og Voldsombed, fordi, hvad man gjør,
saa er det dog alene fra Hjertet, Menneskelivet udgaar.
Ja visselig véd vi det allesammen, véd alle Mennesker
det, naar de kun i et roligt Øjeblik besinder sig derpaa,
at det dunkle Dyb inden i os, som vi kalder vort Hjerte,
og som ingen af os kan maale, det er Vuggen baade for
vore Glæder og vore Sorger, vor Frygt og vort Haab, vor
Tilbøjelighed og vor Modbydelighed, altsaa ogsaa for vor
Lykke og vor Ulykke, saa det samme Hjerte maa nødvendig
ogsaa være Moderskjødet for al vor Livskraft, den yttre
sig i Ord eller Gjerning, og det være sig enten den Livs-
Kraft, vi nærmest hver især kalder vor egen, eller den
Livs-Kraft, vi kan have tilfælles med hele vort Folk eller
med hele Menneskeslægten, som vi kalder Aan den, saa
at vil vi selv være lykkelige og bidrage hvad vi kan til
at gjøre vort Folk lykkeligt, da maa vi aldrig glemme,
at Menneske-Lykken er en Hjertesag-, og at Menneske-
Hjertet har sine egne Love, som det og Livs-Kraften,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
