Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Ved Rigsdags-Gudstjenesten Oktober 1856
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Rigsdags-Gudstjenesten Oktbr. 1856. 141
somudgaar deraf, ufravigelig følger, uden at nogen anden
Lov eller lovgivende Forsamling i hele Verden kan for
andre eller forhindre det.
Overalt derfor, hvor man giver borgerlige Love for
Hjertet, hvad det skal tro, eller hvad det skal føle sig
lykkeligt ved, der gjer man kun Vold paa Hjertet, uden
dermed at kunne i mindste Maade forandre det, ja uden
dermed at kunne udrette andet end at saare Hjertet og,
saavidt muligt, gjøre Mennesker ulykkelige. Og er dette
nu Tilfældet alle Vegne, hvor Mennesker bor og bygger,
saa er det fremfor alt saaledes i det lille Danmark, der
"beboes af det hjerteligste. Folk under Solen. Ja, hvad
enten man tror det eller ikke, saa er det og har, saa
langt vi kan gaa tilbage, været med det danske Folk i
det Hele, ligesom det altid og alle Vegne er med Kvinden,
om hvem vi alle véd, at alle mulige Fornuft-Grunde
er aldeles spildte paa hende, naar vi vil have hende til
at prise sig lykkelig ved, hvad der saarer eller knuser
hendes Hjerte.
Idet vi nu medes i Dag i den danske Folkekirke,
der ligesom Folket i det Hele maa modtage sine borger
lige Love ene fra Kongen og Eigsdagen, da har vi nok
Opfordring til at anvende det sande Ordsprog om Hjertet
og Livet, som udgaar derfra, paa denne vor Folkekirke,
som baade for at svare til sit Navn og, fordi den opholdes
paa hele Folkets Bekostning, skal aabenbar saavidt
muligt være efter hele Folkets Hjerte. At vi har beholdt
og ved Grundloven, saavidt det stod til os, har grund
fæstet en saadan Kirke-Anstalt paa fælles Bekostning, det
kunde vi derfor aldrig forsvare, dersom vi ikke med
det Samme havde gjort Troes- Sagen, som vi alle véd
er en Hjerte- Sag, til en fri Sag, der ingen Indflydeise
skal have paa de borgerlige Forhold og Kettigheder; thi
enhver saakaldt Stats-Kirke, hvori et helt Folk borgerlig
bindes og tvinges til at bekjende den samme Tro, enten
de har den eller ikke, enhver saadan Stats-Kirke viser
ikke blot en rædsom Ligegyldighed for Sandhed, og en
ligesaa rædsom Yndest for Hykleri i Menneskets højeste
og helligste Anliggende, men er, som en uhyre storSten
kirke, den tungeste Sten, der kan væltes paa et Folks
Hjerte, en Byrde, hvorunder Danmarks ømme Folke-Hjerte
kun alt for længe har sukket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
