Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Ved Rigsdags-Gudstjenesten Oktober 1856
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Ved Eigsdags-Gudstjenesten Oktbr. 1856.
Men skal der være nogen Billighed i, at vedligeliolde
en saakaldt Folke-Kirke paa hele Folkets og Landets Be
kostning, da er det ingenlunde nok, at Folket har Lov
til at være udenfor den saakaldte Folke-Kirke, men der
maa saa vidt muligt sørges for, at Folket kan være der
inde, kan have Gavn og Glæde af den, det vil sige, finde
den Bestyrkelse og Trøst, Oplysning og Opbyggelse, som
deres Hjerte trænger til og forlanger; thi skal en stor
Del af Folket gaa ud af Folke-Kirken for at finde det
med ny Bekostning og Opoffrelse, da bliver den saakaldte
Folke-Kirke dem nødvendig en Torn i Øjet og en saa
meget tungere Byrde, som den altid vil skjælde dem ud
for Sekter og Kjættere. —
Til at forhindre denne store Ulempe, som tillige er
en stor borgerlig Ulykke, har vi imidlertid nylig gjort et
Kæmpe-Skridt ved at ved.tage Sognebaandets Løsning
og derved styrte det lille Pavedom sognevis, der er lige
saa utaaleligt for Menneske-Hjertet som det store Pavedom,
og da nu saaledes hver Mand i Landet kan vælge sig en
Sjælesørger efter Hjertens Lyst, og da der nu tillige er
aabnet Udsigt til. at enhver Menighed faar Lov til at
synge de Psalmer, den huer bedst, saa kan den danske
Folke-Kirke blive et magelest Vidunder til hele Folkets
Tilfredshed. Trøst og Glæde, naar vi kun vedtage en til
svarende Tungebaandets Løsning for Præsterne i
Folke-Kirken, saa de frit kan tale af Hjertet og til Hjertet,
som de selv tror Kristendommen og forstaar den hellige
Skrift, eller naar vi dog lægger Regjeringen paa Hjerte
at lade den Frihed uforstyrret og upaaanket, som vore
Præster og Bisper tilligemed vore Præste-Lærere i Tidens
Løb har taget sig selv og nydt i mere end et halvt
Aarhundrede.
Men for at dette kan ske, og for at Hjertet i sit
højeste Anliggende kan være sikkert paa at beholde sin
Frihed, da maa Lovgivningen for Folke-Kirken nødvendig
hel og holden, som det sig efter Grundloven bør, blive
hos Kongen og Rigsdager, da al Erfaring lærer, at hvor
den saakaldte Gej st lighed enten helt eller halvt kommer
til at raade for Kirke-Loven, der bliver den übarmhjertig
i højeste Grad; thi en herskende Gejstlighed har aldrig
havt mindste Medlidenhed med Folke -Hjertet og har
aldrig brudt sig om den aandelige Død, der er en nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
