Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen 1856—57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen 1856—57.
144
bedet mig Ordet fordi vi hørte fra Ministerbordet, den vistnok
ikke usædvanlige, men, som det synes mig, meget sørgelige
Paastand af den højtærede Indenrigsminister, at det maatte
vi allesammen godt kunne forståa, at det at revidere og
reformere Lovgivningen, endogsaa blot saa vidt, at det
kunde vides, hvad der fremdeles var Lov, vilde være
Hundrede-Aars Arbejde. Jeg skal med Hensyn til
denne Paastand, der hos vore Jurister desværre ikke er
ny, gjøre det Spørgsmaal, som jeg alle mine Dage har
gjort de Herrer Lovkyndige, om enten Kejser Napoleon
den Første regjerede over et Aarhundrede, eller om
de erkjender, at En, der ikke var Jurist, kunde gjøre
ligesaameget i ti Aar som alle Jurister i hundrede?"*)
Paa denne Rigsdag fremkom der igjen Lovforslag om
Straf for Dyrplageri: Hvo, som gjør sig skyldig i
raa Mishandling eller anden grusom og oprørende Be
handling af Dyr, navnlig af Husdyr, bliver, hvad enten
Dyret tilhører ham selv eller andre, derfor at anse, efter For
seelsens Beskaffenhed og med Hensyn til, om den er første
Gang begaaet eller gjentagen, med Straf af Bøder indtil
200 Edl. eller af simpel Fængsel indtil 4 Ugeiv’ Han
udtalte da:
Jeg har fremdeles den faste, og jeg tør sige vel
grundede Overbevisning, at ikkun den offentlige, enten
farlige eller væmmelige**) Mishandling af Husdyr kan
egne sig til Gjenstand for en borgerlig Lovgivning, og at
enhver borgerlig Straffelov, som vil gaa vidre, uden at
blive Dyrene til Nytte, kun tjener til at pl age Mennesker,
og jeg maa da naturligvis ogsaa idag stemme imod en
Straffelov, der kan bruges til at skille danske Borgere
ved deres Frihed, naar en Politimester anser dem for
at have gjort Misbrug af deres Ejendomsret over Dyrene".
Han vilde foresten gjøre ved Loven, hvad han troede,
man iallefald skulde gjere ved Gjengangere, lade dem gaa;
thi Loven var ikke blot en Gjenganger, der dødeStraadød i
Thingetifjor, menvirkelig ,, enGjenganger fra forrigeAar
hundrede, da den romanagtige Følsomhed med alle sine
*) Napoleon den Første gav nemlig Franskmændene en ny,"*kort
og læselig Lovbog Code Napoleon."
**) En Taler havde i Forvejen fortalt Noget, der maatte freni-
kalde Udtrykket væmmelig" hos Grundtvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
