Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen 1856—57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen 1?56 — 57. 145
Maaneskins-Børn levede og døde og blevunder den franske Re
volution begravet uden Taarer, fordi man mærkede, at
Menneskekjærligheden blev tyndere i sin Kreds,
naar den skulde udstrækkes til Hunde og Katte, til Fluer
og Myg."
Jan. 1857 skede en Forespørgsel fra Lærer Rugaard
til Undervisningsminister Hall: Agter Ministeren at ind
rømme større Frihed i Henseende til Valget af Læreb
øger ved Religions-Undervisningen i Folke
skolen" end der er givet ved Bekjendtgjørelsen af 3die
Oktober 1856. Efter den Bekjendtgjørelse maatte Balles
Lærebog kun afskaffes, naar Præst og Skolelærer derom
er enige og der ikke af Flertallet af Skole-Distriktets
Familiefædre derimod skede Indsigelse." Tillige spurgte
han, om Ministeren vilde forelægge Thinget de Betænk
ninger, der er indhentede fra Biskopperne og andre Au
toriteter angaaende visse Lærebøgers Brug ved Religions
undervisningen i de nævnte Skoler, inden den nævnte
Bekjendtgjørelse udstedtes."
Grundtvig tog naturligvis Ordet i den Sag for
atter at lægge Thinget paa Sinde den simple Grundsæt
ning angaaende Skoleboger, at det er, som Alle véd, ikke
Bøger, der gjør Folk, men Folk, der gjør Bøger", og
han maatte gribe enhver Lejlighed til at gjentage den
Sandhed for om muligt at gjøre Ende paa alle Trætter
om Skoleboger som Hovedsagen i Skolerne. Han talte
om den Indbildning, at Skolebøgerne dog egenlig er
det, som giver Skolen sit Præg, sitVærd eller sit Uværd,
det er Skolebøgerne, som baade skulle sætte Skole
mestrene i Voks og sætte Himmel og Jord i sit rette
Lys, og saa ovenikjøbet sætte Hoved paa Børnene og
gode Øj ne i dem for at de kunne se det altsammen i
sit rette Lys; thi naar man kommer bort fra denne Ind
bildning, da kan man aldrig lægge Vægt paa, hvad det
er for Bøger, der bruges i Skolen."
Paa den anden Side indsaa han imidlertid godt, at
saalænge Provster og Bisper skal raade for Folke
skole rne, saalænge kan man skifte Bøger, saa meget
man vil, og Følgen vil dog blive den, at Folkeskolerne
aldrig bliver til Noget, som er værd at nævne. Det er
klart, at det, man i Skolerne skal søge at udvikle, det er
Livet, men da det i Almindelighed er Tilfældet, at man
n. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
