Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen 1856—57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagcn 1856—57. 147
Amts 3die Valgkreds (C. E. Møller, Præst) erklærede, at
en fuldkommen Frihed med Læreboger slet ikke gik
an, dels for Skolemesterens, dels for Præstens Skyld, som
jo dog ikke kan være forpligtet til at sætte sig ind i
alle de Lærebygninger, som Folk, der skriver Læreboger,
kunde faa i Sinde at bygge op. Jeg ser altsaa, at han
endnu staar i den Formening, åt det er Læreboger ne,
hvorom det gjælder, og at Skolemesteren og Præsten
forsaavidt kun er et Anhang til Bøgerne, saa at der
ikke er nogen anden Maade at undervise paa, end at
høre hvert Barn i sin Lekse, om han ogsaa har lært
den, og saa kan jeg nok begribe, at det vilde være ganske
urimeligt, om man da skulde have 10 Læreboger og være
nødt til at hore hvert Barn i sin; det kan jeg godt for
ståa, men hvad jeg ikke kan forståa, det er, at Nogen
endnu kan være naiv nok til at tænke og sige det,"
Under Finantslovens 2den Behandling (17de Jan.
1857) udtalte han sig skarpt, hvad han ogsaa før havde
gjort, imod, at Bidraget til Folkehøjskolerne af
Statskassen lidt eller meget skulde bero paa Indstilling
fra Skoleraadene (Skolekommissionerne). Det gaar
altsaa allerede vidt med de skadelige Følger af, at det
er betroet Skoleraadene, der sædvanlig kun har liden
Interesse for en virkelig fremadskridende Folkeoplysning,
at afgjøre, om der skal tilflyde disse ny Anstalter" nogen
Understøttelse eller ikke og hvor stor den skal være . . ."
Kirkeminister Hall fandt Misforstaaelse fra Grundtvig»
Side og erklærede, at han ikke ansaa sig bunden af
Skoleraadene, og gav et godt Haab om sin Stilling i denne
Bevilgnings-Sag, ligesom gode Bidrag syntes at have Stem
ningen i Thinget for sig.
Med Hensyn til Fæsteforholdet, da erklærede
Grundtvig sig enig med de Talere, som har ment, at
Folkethinget maatte gribe enhver Lejlighed til at udtale
sin Overbevisning om, at dette Forhold enten maa ordnes
anderledes eller søges hævet ved en Lov, da det er til
Skade og Fortræd for Folket". Men mod en Tvangs
lov til Salg efter Taksationer maatte han fremdeles
stemme, skjandt jeg ganske vist langt nødigere stemmer
herimod, end jeg stemmer mod den Erklæring, vi gjen
tagende har hørt fra Ministerbordet, at Kegjeringen, uden
Hensyn paa Rigsdagens Overbevisning, slet ikke vil befatte
11. 10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
