Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen 1856—57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Paa Rigsdagen 1856—57.
sig med at løse det store Spørgsmaal, som dog af Re
gjeringen selv i sin Tid er blevet rejst.
24de Januar var der fremme et Forslag til Forandring
i en Lov fra 1828 om Daaben. Derved fik Grundtvig
daLejlighed til at udtale sinGlæde over Daabstvangens
Afskaffelse (at Forældre inde i Folkekirken skulde
være tvungne til, som endnu hos os, at lade sine Børn
døbe), og han kaldte Daabs tvangen en kjødelig Søster
til Tvangsdaaben, og dobbelt glæded det ham, at
det var sket uden nogen Henvisning til ..den kirkelige
Disci plin" (Kirke-Tugt). Dengang nemlig Kirke-Ministeren
(Madvig), for Aar tilbage, ogsaa gav foreløbig Frihed, satte
han dog Mulighed for Folkekirken til at sætte Ved
kommende under Kirke-Tugt.
Under Talen om, ved et Mageskifte, at henlægge 25
Sognes danskfødte og dansktalende Borgere paaGrændsen
ikke alene under slesvigsk Øvrighed, men ogsaa under sles
vigsk Lov, Ret og Politi, hvad han naturligvis talte imod,
da udtalte han saa levende, hvad vi véd var hans stadige
Løsen: alle fr ib aar ne Sjæle maa foretrække selv en
meget uordentlig Frihed for den allerordentligste
Trældom, ligesom vi alle foretrække vort eget Hus og
Hjem, hvor uordentlig det end maatte flndes, for ået
allerjrdentligste Tugthus." Det var naturligvis sagt med
Hensyn til den Troes-Frihed, Trykke-Frihed, For
samlings-Frihed og hvad anden Frihed, dermed fulgte,
som fandtes i Kongeriget, men ikke i Slesvig, hvor
Grun dloven ikke gjaldt. Ved denne Lejlighed sagde
han om Indenrigsministeren, der var tilstede, at de
nævnte Friheder, dem betragter han (Ministeren), ikke
blot som en Overflødighed, men som en Overdaadighed,
ligesom Østers*) og Champagne, der naturligvis kunne
undværes selv af dem, der har smagt dem, men naturlig
vis endnu bedre kunne undværes af dem, der ikke har
smagt dem. Om Sognenes Beboere frivillig gik ind paa
Mageskiftet, turde han (Gr.) dog for deres E f ter kom
meres Skyld ikke give det sit Ja. Heller ikke turde
han for Rødding Højskoles Skyld, hvis Tilsynsmand han
var, stemme derfor. Skolen laa nemlig i det omhandlede
*) Østers kunde Grundtvig, i Forbigaaende sagt, for sit
Vedkommende slet ikke lide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
