Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Ved det nordiske Kirkemøde 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Ved det nordiske Kirkemøde 1857.
mindste Vægt paa, livad aandløse Folk enten siger eller
skriver om aandelige Ting, der nødvendig maa være dem
en Daarlighed."
Da siden ikke blot Budelbach havde holdt sit Fore
drag men den næste Dag ogsaa gjort Angreb paa, hvad
Grundtvig liavde hævdet, udbad han sig Ordet igjen, og
bemærkede først, at vel havde det været hans Forsæt,
ikke at blande sig i Striden om den saakaldte Grundt
vigianisme, men, efter at man fra flere ’Sider havde
angrebet, hvad man kaldte saaledes, enten med fuldstændig
Ukyndighed eller med ligesaa fuldstændig Miskjendelse,
saa maatte han dog, især for Grandernes Skyld, som
var mindre inde i vore Forhold", give saa kort og klar
en Oplysning, som han kunde, om hvad det virkelig er,
der saa fejlagtig angribes, som om det var et eget enten
ukristeligt eller uluthersk Kirke-Parti.
Han fremhævede dernæst, at hvad han og vist alle
hans Venner kalder det levende oglevendegjørende Guds-
Ord, det er ingenlunde nogen foregiven ny Aabenbar
ing, men kun hvad der baade før og efter Luther har
været betragtet og erkjendt for ligesaa grundkristeligt
som Sakramenterne efter Herrens egen Indstiftelse, hvor
til fornævnte Ord altid har hørt. Talen ei- her nemlig hverken
om mer eller mindre end først om vor fælles kristelige
Daabs-Pagt, der er oprettet med alle vore lutherske
Fædre, og, saa vidt vi véd, med hele Menigheden, siden
Ans ga r bragte Daab og Kristendom baade til Dan
mark og Sverrig, og dernæst om Herrens egen Bøn
Fadervor", der, saavidt vi véd, er bedet som et Guds-
Ord allevegne, hvor den Herres Jesu Navn paakaldtes og
bekjendtes, og endelig om de Herrens Ord, hvormed
Da a ben og Nad ve ren altid har været forrettede og
meddelte i hans Navn og i hans Menighed.
Hvad der altsaa gjør de saakaldte Grundtvigianere
til en egen Afdeling, eller om man heller vil sige Parti"
ikke i den kristelige Kirke, men i den lutherske
Skole, det er da den Grundsætning, at Daabs-Pagten
hører uopløselig til Daaben efter Herrens Indstiftelse, og
at hele Indstiftelses-Ordet baade ved Daaben og ved
Nadveren maa betragtes og troes paa, som et levende
Ord af Herrens Mund til alle dem, som ved hans Apost
lers Ord ville tro paa Ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
