Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Brevveksling med en kvindelig Konfirmant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevveksling med en kvindelig Konfirmant. 165
over dets Oprindelse, saa i den Henseende trængde Menig
heden aabenbar til ny Oplysning og bliver ved at trænge,
til Livet er fuldvoksént, ja til det er fuldendt, medens
Aanden kun aabenbarer saa meget til enhver Tid, som er
til Nytte, som kan og vil blive benyttet, hyorover vi ikke
maa tiltåge os nogen Dom, og kan kun bagefter faa en
velgrundet Mening. Det var saaledes ingenlunde straks,
da jeg blev Præst, at jeg saa det Lys, der senere opgik
for mig over det kristelige Liv, skjondt jeg havde samme
Tro paa det og samme Haab om det, som jeg har nu,
og jeg maatte jo kalde det Daarskab paa den Grund
enten at miskjende eller mistænke Lyset, da det kom,
saaledes som Verden gjør ved Kristendommens Lys i det
Hele, fordi det først kom i Tidens Fylde og ej i dens
Ophav."
Ved Behandlingen af saadanne Livs-Spørgsmaal
gjør Grundtvig gjerne en Bemærkning om, at Sagen er
uafgjørlig ved Bogstaver, men at Bogstaverne dog kan
betegne Spørgsmaalet.
I tredie Brev skriver Grundtvig blandt andet om de
saakaldte Grundtvig ia ne re, at De nok kan vide, jegr
som Kristen, maa betragte dem i samme Lys, som jeg;
betragter «Lutheranerne", og ønske, at det ’Navn i sand
kirkelig og kristelig Forstand aldrig maatte være eller
blive andet end et Skjældsord hos dem, der fordømmer aL
levende Kristendom, men vil dog ikke have det Ord paa
sig. I Skolen, som De nok ved, jeg baade hos mig selv
og hos andre, baade i det store og i det smaa, saavidt
muligt, holder adskilt fra Kirken, efter den sunde
apostoliske Regel, at om Kundskab og Indsigt paa Troens
Enemærker gjælder det, ligesom med Mann aet i Ørken,
at hvem der samler meget, har intet tilovers, og hvem
der samler lidet, fattes dog ikke, i Skolen ønsker jeg
naturligvis, at alle mine troende Landsmænd og Lands
mandinder var Grimdtvigianere, fors a avidt, at de sogde
den kristelige Oplysning, som de følde Trang til, efter
den samme Troes-Regel og paa den samme Vej, som
jeg véd, er den eneste rette; men da det følger af sig
selv, dels at Oplysningen nu som altid vil have utallige
Grader, og dels at Mange ogsaa i denne Retning vil lære
Andre hvad de igrunden selv aldrig har villet lære ander
ledes end udenad, saa hverken har jeg noget Ansvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
