Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Brevveksling med en kvindelig Konfirmant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Brevveksling med en kvindelig Konfirmant.
-eller kan holde, noget Forsvar for dem, der enten med
Beraabelse paa "mit Navn eller paa mine Ord vil paa
trænge en troende Sjæl sin Oplysning, eller vil fradømme
nogen den kristne Tro, han for Alvor bekjender sig til,
fordi han tvivler om, at Troens Ord har den timelige
Oprindelse, som de, betragtede i Sandheds Lys, maa have
for at kunne være en for alle gyldig Troes-Regel, en for
Satan selv urokkelig Troes-Grund, og være Troens
Kraft-Udtryk for hele Menigheden, eller med et Ord, for
at Vorherre Jesus Kristus selv aandelig og kjendelig
kan være „Klippen", hvorpaa det aandelige Guds-Hus
levende og urokkelig hviler."
En beslægtet Sag havde Dannekvinden i sit Brev
ogsaa ført frem, nemlig Spørgsmaalet om, hvor m egen
Oplysning der hører til det kristelige Livs Begyn deise
hos os. Og Svaret minder os om den theologiske og
præstelige Uvane at skulle ligesom vide Beske d paa
alle aandelige Ting, at denne Uvane den stræbte Grundt
vig rigtig for Alvor at klare ffa sig, thi derom
skriver han:
„. . . hvad jeg end derom kan have sagt eller skrevet,
saa er det sandt, at derom véd jeg intet vist, og derom
kan neppe nogen af os vide noget vist, da Menneske-
Livets naturlige Begyndelse gaar forud for al Oplysning,
og vi følgelig ej kan benægte Muligheden af, at det gaar
ligedan med det kristelige Livs Begyndelse, hvad man
vel ogsaa ved Barnedaaben maa forudsætte; men dette
skulde heller ikke være Spørgsmaalet imellem os, thi det
kristelige Liv maa nu være begyndt hos os naar og
hvordan det vil, saa véd vi af Erfaring, at siden vi kom
til Skjels Alder, er det ikke blevet ved at udvikle sig
jævnt og uafbrudt hos os, inen syntes til en Tid rent for
svundet, og har endnu enten en Mangel paa Livskraft,
som gjør os syge, eller har dog endnu mange Hindringer
at overvinde, før det ret kan blive sig bevidst, og deri be
stod egenlig vor Opvækkelse, at vi vaagnede til at se
det, og blev desaarsag med Rette bange for os selv. Nu
var det, vi feide og skulde føle Trang til det kristelige
Livs Oplysning, paa den ene Side for ikke uvitterlig
at falde tilbage i Dødheden, og paa den anden Side for
stadig at gaa frem paa den rette Livets Vej fra Klarhed
til Klarhed; thi vel følde vi, at det var ingenlunde blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
