Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Brevveksling med en kvindelig Konfirmant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevveksling med en kvindelig Konfirmant. 167
Lys vi fattedes, og endnu kunde fattes, men vi følde dog
tillige, at med den Hang til Vildfarelse, vi havde opdaget
hos os selv, og med de mange Farer, vi nu saa det
aandelige, ej mindre end det legemlige Liv omringet af,
da var bestandig voksende Oplysning om det kristelige
Livs sande Udspring, Vækst og Vilkaar os aldeles uund
værlig. I denne Betydning og Mening skal jeg bede Dem
tåge, hvad jeg kan have sagt eller skrevet om Nødvendig
heden af en vis Grund-Oplysning om det kristelige Livs
Kilde og Udvikling, for at det nye Liv kan lykkes og
trives hos os, saa vi virkelig og stadig vokse opad til
ham, som er Hovedet, thi jeg kjender af egen Erfaring,
som Lærer i Menigheden, alt for godtUbegribeligheden
for os af Menneske-Livet i sin dybe G-rund, til at jeg
skulde paatage mig Forklaringen af vor Livs Felelse paa
forskjellige Trin af Udviklingen.
Kun det er mig, sagtens især som Skjald, klarere
end de Fleste, at der er, under enhver barnlig Stemning,
der især er kjendelig ved Opvækkelsen, en profetisk
Livsfølelse, som vi maa blive gamle i Herren for at kunne
skjelne fra den egenlige faste, historiske Livsfølelse,
men, som selv aabenbarer sin profetiske Natur ved at
komme og forsvinde, uden at vi véd, hvorfor."
I Anledning af et Forsæt" hos Dannekvinden, for
modentlig om at tilbringe Vinteren i Kjøbenhavn, maa vi
medtage følgende Forord af Grundtvig: . . . saalidet
talende, som De nok véd, jeg i Regelen er om hvad der
flndes eller fattes i mit eget Inderste, end sige da i mine
Medtroendes, saa gjerne taler jeg med disse om den fælles
Tro og den rette Saliggjørelses Orden for Menneske-Livet,
som jeg, enten profetisk eller historisk, har lært at kjende
den, og blot at holde Monologer (Enetaler) derom i Kirken,
uden al virkelig Samtale, er langtfra at være enten Præsten
gavnligt eller den alvorlige Kristen behageiigt." . . .
Det fjerde Brev (13de Sept, 1856) fremkaldte
Kvinden fra ham angaaende det præstelig* 8k Hftefåfl.e r
og Sjælesørger-Væsen og om Altergangen. Det
maa i en Udsigt over Grundtvigs Levnetsløb medtages
næsten helt og holdent:
Ja, min kjære Konfirmant! jeg véd nok, det er en
ligesaa farlig som fornøjellg Sag at skifte venlige Ord
med en Kvinde, om hvad vort Liv og vor Fred beror paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
