Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Brevveksling med en kvindelig Konfirmant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevveksling med en kvindelig Konfirmant. 169
mig ved mundlig at sige min Hjertensmening om denne
Sag, ikke som Skriftefader eller som Sjæle sørger,
thi jeg er ingen af Delene igrunden, og vil ingen Éolle
have i den kirkelige Komedie, men som gammel kristelig
Yen, og skjøndt det næsten er en fortvivlet Sag at skrive
om, livad man neppe nok kan tale om, uden Fare for
enten at fortale sig eller blive misforstaaet, saa er jeg
nu engang saa aabenbar en Vovehals med Pennen, at
neppe Nogen kan tro, er bange for at skrive om hvad
det skal være, saa min Vægring maatte næsten nødvendig
misforstaaes værre end min Skrift kan det lios velvillige
Læsere.
Saameget kan jeg da baade sige og skrive med
Sikkerhed til gode Venner, at hvis jeg hidindtil, saa
vidt som jeg kristelig er kommet, skulde have følt
Trang til hyppig" Altergang, da vikle det have været,
fordi jeg egenlig kun betragtede Nadveren som en gud
dommelig Besegiing paa den Synds- Forladelse, der
tilsagdes mig ved det saakaldte Skriftemaal, og dette
vilde være en meget skjæv og skadelig Betragtning af
Herrens Bord, der igrunden slet intet har med Skrifte
maalet at gjøre, saaledes som vi paa vor egen Haand har
forbundet det med Altergangen. Da vi imidlertid alle
trænger til en daglig Synds-Forkdelse, saa bør det ikke
forundre mig, at den troende Kvinde mer end den troende
Hand kan føle sig fristet til at tåge den fristende For
bindelse, som vi har vovet paa mellem Skriftemaalet og
Altergangen, for gode Varer, og deri søge en Fred, som
hun synes ingen andre Steder er at finde, men det er en
Fristelse, som jeg er vis paa, vil overvindes, naar man
søger den guddommelige Synds-Forladelse, hvor Herren
har lagt den: i Daaben som Renselses-Badet, og lærer af
sit Fadervor, at den menneskelige, indbyrdes Synds
forladelse beror paa den indbyrdes Kjærlighed, som ganske
rigtig udspringer af Nadveren, men kun naar Nadveren
betragtes og nydes ene og alene som det ny i Daaben
fødte Livs Næring: Mad og Drikke til et evigt Liv, som
det gamle Menneske slet ikke kan nyde og maa ikke
tåge til lndtægt.
Kun i en saadan dunkel Almindelighed kan og tør
jeg sige noget Sikkert om Nadverens Nydelse og maa selv
hos mine bedste Venner, især af Kvindekjønnet, overlade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
