Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Brevveksling med en kvindelig Konfirmant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Brevveksling med en kvindelig Konfirmant.
den klare Anvendelse til Guds Aand i deres eget Hjerte,
hvor Krogene er saa mange og saa mørke, at kun Gud
kjender og kan oplyse dem.
Jeg tør derfor kun løselig berøre hvad De skriver
om den levende Følelse af Herrens Nærværelse, da det
paa den ene Side er en meget herlig og vigtig Sag, men
paa den anden Side en meget dunkel og vanskelig Sag,
som især Non ne- Li vet maa have lært os at tale varsom
og sagte om, men naar Ordet om Jesus Kristus somNaaden
og Sandheden, er blevet levende hos os, da vil det Ord
altid være en hellig Lampe, der brænder til Morgenrøden.
Tag nu venlig tiltakke med det Svar, jeg kunde
give, og om De end finder det utilfredsstillende, saatænker
jeg dog, De deraf skal se, at jeg vil heller svække Deres
Tillid til mig, end jeg vilde skuffe Dem, fordi jeg er
Deres Ven
N. F. S. Grundtvig."
I Vinterens Løb ser man, Vedkommende har opholdt
sig i Kjøbenhavn, og Sommeren 1857 ser man, Grundtvig
maa have været paa en Rejse i Sjælland og havt venligt
Møde med Skriverinden. Han sidder nemlig endnu paa et
i Meddelelsen til Kirketidenden unavngivent Sted dernede,
hvor de havde været sammen, og begynder der sit Brev
under 23de Juni 1857, som følger:
Kjære Veninde! skjøndt jeg ikke havde isinde at
sende Dem noget Brev herfra, saa har jeg dog isinde at
sende Dem et, og da det dog nærmest vil være en Frugt
af vor Samtale her, faldt det mig ind, at Brevet ogsaa
bedst maatte begyndes her, førend andre Tanker fordunklede
Mindet om de sidst forløbne Dage.
„ Først vil jeg da ogsaa herved yttre minGlæde over
det Indtryk, vore Samtaler gjorde paa mig, da det var
Indtrykket af den Fred i Hjertet, og den Rolighed i
i Tankegangen, som udmærker Guds-Freden i Vorherres
Jesu Kristi Tro.
Dernæst vil jeg, med Hensyn saavel paa de sidste
Dages Samtale, som paa Samtalen i Vinterens Løb, som
fandt Sted, De husker nok langt over min Forventning,
gjentage, hvad jeg mundlig yttrede, om min Forundring,
eller egenlig min Sorg over, at de Kvinde-Hjerter, der
følde sig tiltalte, trøstede og opmuntrede ved min For
kyndelse af Evangeliet, uden dog selv at erfare det nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
