Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Brevveksling med en kvindelig Konfirmant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevveksling med en kvindelig Konfirmant. 171
Livs Gjennembrad og Vækst, ikke synes at fele nogen
Drift og Trang til Samtale, navnlig Samtale med mig om
de Ting, som høre til Guds Rige, uagtet en saadan venlig
Samtale er det eneste, hvorved vi med Guds Hjælp hos
hinanden kan aabne og fremkalde og ligesom betrygge
og befæste Hans, den Helligaands Virksomhed, som ud
retter alt Godt hos os alle i Vorherres Jesu Navn. Naar
man derfor skyer dette Middel, da maa det, efter min
Forstand, være enten fordi man vil undskylde sig ved
Herrens Kald, eller hvad der let kommer til at løbe ud
paa det samme, tør ikke for Verden stua i et venligt
Forhold til mig; begge Dele har hos det faldne Menneske
saameget fristende, at det egenlig ikke kan forundre mig
at mødes dermed, men naar vi har det Haab, at Hjertet
dog igrunden begjærer det evige Liv og vil og kan ikke
nøjes med noget mindre, saa er det dog sørgeligt. Imid
lertid maa jeg dog lægge til, at da Hovedgrunden ligesaa
vel kan ligge i Mangel paa Ild og Kraft hos Taleren
som i Mangel paa Tro og Tillid hos Tilhørerne, saa maa
jeg ikke dømme, men skal i denne, som i enhver Henseende,
bie paa Herren og forvente ham."
Dette første Brev fra 1857 indeholder mere endnu,
nemlig en mærkelig Beskrivelse af hans Tankegang ved
Prædikenen om Kvi nd ens tabte og gjenfundne Guld
penge. Brevet sluttede han nemlig ikke paa Landet,
men først efter at han var kommen i gamle Folder og
havde prækt endnu i Slotskirken for en talrig Forsam
ling. Men i det andet Brev fra dette Aar (17de Sept),
hvori han peger paa Guddoms-Livet og Menneske-
Livet hos Jesus Kristus Gud og Mand", minder om,
at kun Menneske-Livet har Skikkelse for vore Sandser,
og giver sin Veninde et lidet Hip, fordi hun i det Brev,
hun alt har skrevet til ham efter Hjemkomsten, synes
at pege paa et kristelig t Liv, der intet Menneske-
Liv skulde være — i dette Brev skriver haii følgende
mærkelige Ord om Bekjendelsen af Troen:
nSaalidt som jeg nu tvivier om, at Barnet i Bethlehem
havde det tilfælles med alle Menneske-Bøm i denne Ver
den, at han blev født til Verden en Stund før han talde
sit første Ord, ligesaalidt kan jeg tvivle om, at det
kristelige Liv baade kan og vil undfanges og fødes hos
os en Stund før vi kan tale et andet kristeligt Ord end det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
