Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Brevveksling med en kvindelig Konfirmant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevveksling med en kvindelig Konfirmant.
176
til dem, som troede paa ham, da vilde jo ingen af os
tvivle om, at vilde vi have Kraften og Gavnet af dette
hans Ord, da maatte vi ogsaa høre det, saa at om vi
end læste nok saa mange ægte Breve fra ham til hans
Venner, hvori han minded dem om hvad de havde hert
af ham og oplyste dem om Virkningen deraf, saa fik vi
derved dog slet ikke Del i Livet og Velsignelsen. Ja,
tænker vi os endogsaa staaende lige ved Siden af den
Værkbrudne paa Sengen, som Herren sagde til: Vær fri
modig, Søn! dine Synder ere dig forladte, og troede vi
end nok saa fast, at Menneskenes Søn havde Fuldmagt
til at forlade Synder paa Jorden, saa vilde vi dog godt
føle, det nytter os ikke at ville stjæle hans Ord til andre,
som om de var sagt til os, men at vi maatte bede ham
sige det samme til os, saa at naar Folk ikke føler, det
er ligedan under Herrens legemlige Fraværelse, men
aandelige Nærværelse, i hans Munds-Ord, da er det
aabenbar kun, fordi de er saa aandelig døde, at de slet
ikke tror paa en aandelig Nærværelse, som er virkelig
til at give Liv og Fred, men tænker sig kun derved noget
Luftigt og Tomt, som ingen Ting er og ingen Ting
kan ndrette.
Her staar vi da igjen paa den eneste Kristen-Jord
i denne Verden, som er Daaben og Nadveren og det paa
Guds-Ordet dér til os troende Hjerte; og det er jo dybe
Hemmeligheder, som Skriften ogsaa kalder dem, og
kan vi ikke engang tale klart om den dybe Hemmelighed,
som ligger os allernærmest, nemlig vort eget troende
Hjerte, hvorledes skulde vi da tale klart om Guds Eiges
dybeste Hemmelighed, som er Guds-Ordet, der er blevet
Kjed for (hos?) os, og er blevet A and og Liv for os, fører
ikke blot os til Faderen, men forer Faderen til os, saa
han tilligemed Sønnen i Aanden gjør Bolig hos os og
lader os smage sin Kjærlighed, som er det evige Liv med
Salighedens Glæde! Nej, kjære Veninde! forlang ikke i
Støvet den i Støvet umulige Klarhed over Synderes
Frelse og Saliggjørelse, som er selv Englene en Gaade,
endsige da, at jeg med mine Fingre og Pennen der
imellem skulde sætte klart Skjel mellem Daabens og Nad
verens dybe Hemmeligheder eller mellem Guds-Ordets og
Helligaandens livsalige Virksomhed først og sidst i det
troende Hjerte!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
