Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Høsten 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen Hesten 1857.
188
ringeste staar der skrevet i Afholdenheds-Bøgerne, at
Maadehold er Dørtærskelen til Lasten, — men at man med
denne Hælden til Total-Afholdenhed vil søge baade paa
Landet og i Kjøbstæderne at styre Værtshushold, Sviren
o. s. v. Jeg har ikke kunnet lære andet hidtil i mit
Liv, end at man paa den ene Side maa gjøre hvad man
vil imod denne vistnok baade skadelige og noksom sæd
vanlige Lyst til at drikke mere, end man egentlig kan
taale, eller man i Granden har Éaad til at betale, dog
slet ikke formaar at udrette noget dermed. Det er kun
en Maade, hvorpaa dette kan ske, og det er, naar man
skaffer Folk bedre F orn øj e1 s e r. . . Den anden Side erT
at der dog vist slet ikke er vundet noget i Moralens
eller i Dy dens Interesse, og det skulde jo være i begges
Interesse, om vi virkelig i dette Øjeblik kunde forvandle
alle Drankere til Fraadsere, og naar vi ikke kunne
skaffe dem bedre Fornøjelser, saa er det klart, at de
blive ved at søge Værtshusene. Jeg skal derfor ønske,
at dette nye Stykke maa blive forkastet." —
Ligesom Grundtvig kjæmpede tappert mod Dyr
lægernes Myndighed til at lade Bondens Kvæg ogßuskab
slåa for Panden, saaledes kjæmpede han ikke mindre igjen
mod Sundhedspolitiets udstrakte Myndighed; ogsaa
da, naar der ingen Landfarsot var paa Færde; thi naar
der gik Landfarsot, maatte man vel i en vis Grad under
kaste sig den; men at lade os beherske af Lægerne tor
hele vort Liv, saa de blev vore Lovgivere, hvis
Sundheds-Love vi under haard St raf skulde holde alle
vore Dage, det falder os dog neppe ind, saalænge vi er
ved Samlingen." Han kom i dette Foredrag meget natur
lig til at tale om Lægekonsten og dens Forhold til den
asiatiske Kolera, og mindte blandt andet om, at Koleraen
jo har raset under de allerforskjelligste Omstændig
heder, og at Natur-Videnskaben, hvor den var paa
sit Højeste, i Frankrig og Paris, vel har fundet det
rimeligt, at Grunden til Koleraens Udbredelse maatte søges
i Luften, men at dog de Lærde kun forgjæves, med alle
de Midler, der stod til deres Tjeneste, chemisk havde
undersøgt Luften, uden at opdage det Allermindste, som
kunde tænkes at bevirke eller udbrede Sygdommen".
Man havde sagt om Sundhedskommissionen iKjøben
havn, at den var ikke saaledes sammensat, at man kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
