Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Høsten 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen H«sten 1857. 189
vente nogen energisk Forholdsregel fra den, men Grundt
vig fandt. at den alt i Begyndelsen, efter hvad den selv
har berettet, har brugt sin uindskrænkede Myndighed i
langt videre Udstrækning og langt mere nærgaaende,
end den borgerlige Frihed og Sikkerhed kan taale."
Han talte \’idere ora en saadan Kommissions Myndighed
til at erklære hele Boliger for übeboelige ikke alene
for Lejere, men for Beboerne selv. En saadan Ret
og Myndighed var det et stort Spørgsmaal om man
kunde give nogen Kommission, selv af de kyndige Læger,
naar Koleraen rase de, men det er klart, at hvor det
gjælder om Forebyggelsen af Sygdommens mulige Ud
vikling, ikke alene med Hensyn til et enkelt befængt
Hus, men med Hensyn til Huse i det hele taget, kunde
en saadan Udøvelse af Myndigheden ikke alene udsætte
Beboerne af saadanne Huse, som man vilde gjøre uskade
lige, for andre Sygdomme, der var ligesaa dødelige,
men ogsaa i det hele taget udsætte dem for baade at
miste Liv, Gods og Helbred. . . .
Grundtvig begyndte sit Foredrag herom med
følgende Ord:
De vittige Gr æker havde blandt mange andre artige
Fabler ogsaa den, at det var to Søstre, den ene hed
Sund h ed og den anden -bed Lægedom (Althæmene og
Apemosyne), og Læge dommen slog Sundheden ihjel.
Se, det er en Fabel, som jeg ofte kommer til at tænke
paa, og naturligvis ogsaa ved denne Lov om Sundheds-
Politiet; jeg kan ikke lade være at tænke paa, at ikke
Fabelen, men det virkelige Liv, lægger en stor Sandhed
i disse Yttringer." Og han endte med, at minde om den
smukke og vittige" Fortælling af Baggesen, somhedder
Døden og Doktoren", og at det, som der fremstilles i
en Lignelse, vistnok for en Del er sandt, og som gaar
ud paa, at engang havde Doden laant Doktoren sin Le
(Ljaa), men at. saa blev der et saadant Nederlag, som
aldrig nogen Pest eller smitsom Sygdom havde anrettet,
og som Døden selv fandt gik for vidt og derfor maatte
tåge sin Le igjen!
Ved 2den Behandling af Loven for Lønninger til
Universitets-Lærerne anbefalede han foreløbig den
overordentlig duelige" Prof. Stevens i Angel
saksisk og Engelsk og disse Sprogs Litteratur til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
