Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Høsten 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Paa Rigsdagen Høsten 1857.
højere Løn, da denne Engelsmand af Byrd, uden egen
Brøde, havde maattet længe sukke efter den Indføds-
Eet, som ellers var saa let at vinde, og han yttrede en
stor Glæde over, at man nu stræbte at forbedre det Mis
forhold, hvori Lærerne i de nyere Sprog havde staaet
til Universitettes øvrige Lærere. Han fortalte i Foredraget
om Lærernes Lønning, at «dengang da jeg var nærmere
Universitets-Professorerne, som var forpligtede til at
holde offentlige übetalte Forelæsninger, da var det jo
saa, at de indskrænkede disse offentlige Forelæsninger,
som ikke skulde betales, til hvad der ansaaes for aldeles
unødvendigt for Vedkommende, der forberedte sig til
Eksamen." Studenterne maatte derfor betale det Vigtigste,
de hørte, naar de ikke kunde skaffe Attest for Uformuen
hed. Nu syntes han det i en Henseende var værre end
før, at nemlig Forelæsnings-Betalingen indkræves ved
Kvæstoren, medens mange af Universitets-Lærerne, den
gang man havde med dem selv at gjøre, viste sig meget
milde, Noget, som Kvæstoren ikke kan efterligne.
Ved given Lejlighed (ste Decbr.) udtalte han sig om
den efter min Mening aldeles falske Sætning, at Re
gjeringen eller Lovgivningsmyndigheden skulde antages
at kunne og burde sørge bedre for Børns Behandling af
deres Forældre end Forældrene selv ... jeg siger, det
er umuligt i Regelen, det er kun i enkelte Tilfældé, hvor
Umenneskeligheden træder saaledes frem, at man kan
sige, at Fremmede er bedre mod deres Børn end Børnenes
egne Forældre, saa at alle de Baand, man ved Lov
til Børnenes Bedste vil lægge paa Forældrene, vil altid
virke forstyrrende paa Forholdet, saa det er meget tvivl
somt, om selv de bedste juridiske Indskrænkninger i saa
Henseende virkelig er mere til Gavn end til Skade." Lov
paragrafen, som gav Grundtvig Lejlighed til Udtalelsen
om Forholdet i Almindelighed, drejede sig egentligt om
Pengeforhold mellem Forældre og Børn.
Ved Behandlingen af en Lov om Eftertryk" ud
talte han igjen, at det maatte være hans Ønske, at der
ikke skete nogen anden Indskrænkning, end den, som gaar
ud paa kun at forebygge eller standse Alt, hvad der enten
straks eller i Tiden kunde true Læseverdenensuafbrudte
Besiddelse og frugtbare Benyttelse af Værkerne, og
da kun forbyde og forhindre Eftertrykket, forsaavidt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
