Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „Kirkelig Samler". 199
. . . Kommer vi nu med denne kristelige Oplys
ning tilbage fra Me n igh e d en til Luth ers lille Kathekismus,
som den Bog, der længe hos os har baaret Navn af den
kristelige Børnelærdom, da finder vi vistnok, at af
alle Bøger, vi har læst, er der ingen, som har større Krav
paa at bære dette Navn, saa vidt som en Bog kan bære
det, fordi den helt igjennem minder os om den kristelige
Børnelærdom, som vi har fundet ved Kristi Menigheds
Daab", men dels minder Grundtvig om, at ingen Bog,
om det saa var af en Apostel, taaler i miiidste Maade
Sammenligning med Vidnesbyrdet og Bernelærdommen i
hele Menighedens Mund med levende Eøst", dels
var der for meget i Luthers Kathekismus som en
Beskrivelse af den kristelige Børnelærdom; thi den
første Part med de ti Bud, hører, som Luther netop
selv har opdaget, oplyst og paa det Stærkeste indpræntet,
ikke til den kristelige Børnelærdom, og kun derom er
her Spørgsmaalet, saa det er en ganske anden Sag, om
kristelige Forældre og Lærere gjør vel eller ilde,
klogt eller daarligt i at indprænte deres Lærlinger de ti
Bud af Mose-Loyen, tilOplysning om den guddommelige
Lov, som Kristi Evangelium ingenlunde er kommet
for at afs kaffe, men netop for at bekræfte, og, med
Borttagelse af Lovens Forbandelse, i Kjærlighed at
opfylde."
3) Den kristelige Daabs-Pagt, Her betragter
han Daabs-Pagten, som Herrens Lærdom, hans Munds
Ord, i sit Forhold til Paven og Skriftklogskaben, til
Skriften og Nadveren.
4) Herrens Bøn Fadervor, som ikke blot peger
paa Forskjellen mellem at læse og at bede sit Fadervor,
og oplyser, hvad det vil sige, at bede, og hvordan Me
nigheden lærer det, men lægger ogsaa stor Vægt paa det iJesu
Navn, at det er ikke det blotte Guds-Navn, men det er
Fader-Navnet, som Menigheden lærer at bede maa
blive helliget, Fader-Riget, den lærer at længes efter,
og Fader-Viljen, den ogsaa lærer at længes efter maa
ske, ligesaa fuldelig, udelukkende og kjendelig
paa Jorden som i Himmelen. Og da serjvi straks, at
vi hermed beder om det Allerbedste, om det FuId komne
i alle Maader, som endnu ingenlunde er opnaaet, hvor
rent og purt saa end Guds Ord læres, hvor kjendeligt end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
