Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I «Kirkeli- Samler". 211
j
Dog, endnu en Oplysning, nær i Slægt med det Fore
gaaende: MDet kristelige Liv i sig selv Vedbliver vistnok
fremdeles at være en dyb Hemmelighed for os, men det
Samme er jo Tilfældet med Menneske -Livet i det hele,
adskilt fra Dyre-Livet, som heller intet Menneske kan
gjere kjendeligt uden i tilsvarende aandelige Livs-
Yttringer, saa at hvis man vil gjøre den Indvending
mod de kristelige Livs-Tegn, at de som Bekjendelse,
Forkyndelse og Lovsang, kun er Ord og ikke Handling,
da svarer vi med Rette, at det følger af Aandens, lige
saavel Menneske-Aandens som Guds-AandensUsynlighed,
at den kjend el iq kun kan bevise sit Liv i det ligeledes
usynligef, men dog gjennem Øret hørlige og Hjertet
følelige, og for saa vidt sandselige, Ord, da derimod
enhver Handling, ligesom Haanden og alle synlige Ting,
staar i saa dunkelt et Forhold til den usynlige Aand,
at vi i det højeste kun gjennem det oplysende Ord kan
skimte Forholdet og det endda kun i et tvivlsomt og
tvetydigt Lys, som i Tusmørke. Uagtet saaledes vistnok
den kristelige Kjærlighed, naar den er fuldkommen,
vil ogsaa stræbe at vise sig i en mageløs Ga vmild ned
og legemlig Opoffrelse, saa vidner dog ikke blot
Apostel-Skriften, at man kan uddele alt sit Gods til de
Fattige og ovcrgive sit Legeme til Baalet uden at have
den kristelige Kjærlighed, men det er vitterligt, at
Folk har gjort begge Dele uden engang at kalde sig
Kristne eller ville være det, saa at selv de klareste
saakaldte Kjærligheds-Gjerninger kan kun blive
kristelige Livs-Tegn i klar Forbindelse med den kristne
Bekjendelse og den kristelige Lovsang."
— I 3die Hefte af tredie Bind leverede Grundtvig
Digtet Aand og Aande"*) samt en Afhandling om
Det medfødte og det gjenfødte Menneske-Liv"y
*) Ved Sangen Aand og Aande" minde vi om de Ord i
Frelserens Samtale med Nikodemus, som vor Bibel-Over-
sættelse og vor Psalmebog gjengiver med „Vinden blæserr
hvorhen den vil", de Ord oversætter Grundtvig: rAanden
a ander, hvorhen han vil". At Stedet i sproglig Hen-
seende kan oversættes saaledes, betvivler neppe noge%
der kan Græsk, men at Vinden blæser, hvorhen den
selv vil, er nok lidt tvivlsomt.
11. 14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
