Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
I „Kirkelig Samler."
ovenikjøbet komme an paa, hvorvidt de Skriftkloge
kunde forene dette mærkværdige Skriftsprog med alle
de andre ægte Skriftsprog, der havde samme Ret som
dette Skriftsprog til at afgjøre baade hvad der var
ægte kristeligt og hvad der hørde til de kristelige Grun d-
Lærdomme."
Da nu de Skriftkloge, naar de ikke, som de
protestantiske, søgde Kristendoms-Begrebet i
Skriften, dog søgde det, som Papisterne, hvor det
ligesaa lidt er eller kan være: i en selvgjort Aande
lighed (G-ejstliglied) eller Præste stand, saa er det
begribeligt nok, at skjøndt de Alle kjendte det apostoliske
Ordsprog om Tro, Haab og Kjærlighed, saa lod de sig dog
ingenlunde styre og raade deraf, som en kristelig Grund-
Sætning, naar det enten gjaldt om at forsvare og rense
de saakaldte kristelige Kirke-Samfund, eller gjaldt
om at rejse og bedømme saakaldte kristelige Lære-
Tjysrninger."
" Naar vi derimod, som hverken spørger det døde
Bogstav eller det kjødelige Præsteskab om Kristen
doms-Begrebet, som baade maavære levende og aandeligt,
men modtage Begrebet, hvor det gives og meddeles os
ved Vorherres Jesu Kristi egne Indstiftelser: Daaben og
Nadveren, i Ordet til os af Herrens egen Munds Aande,
naar vi læser hos Apostelen om de hos Menigheden for-
Mvende Tre": Tro, Haab og Kjærlighed, hvoriblandt
dog Kjærligheden er størst; da vedkjender den Hellig
aand, som Kristi Aand, sig straks Ordsproget som et
uforbederligt Udtryk for det kristelige Livs Begyndelse,
Midte og Ende, altsaa den ægte, levende og fuldstændige
Kristeligli ed, der forbinder og forener alle sande Kristne
i de Helliges Fællesskab."
Og saa henviser han til det udvortes Guds-Ord
lios Menigheden, hvorpaa vi kan kjende hvad der i
Aandens og Ordets Verden er Herrens Eget" og
Aanden, som ikke vil tale af sig selv, men tåge af Herrens
og forkynde os, Han lærer os snart, at ligesom Menig
liedens Troes-Bekjen deise efter Herrens Mund er den
kristne Troes uforanderlige Udtryk, saaledes udtrykker
Herrens Bøn, som han selv ved Daaben lægger sin
Menighed iMunden, nemlig vort Fadervor", somßørne-
Bønnen i Guds Hus klarlig alt, hvad det i Daaben gjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
