Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 I Kirkelig Samler".
fødte Guds-Menneske forlanger og forventer af sin him
melske Fader, udtrykker altsaa det kristelige Haab, og
ligeledes er Herrens Bord- Tale, som han ret egentlig
med Brødet og Kalken ved Nadveren selv lægger sin
Menighed i Munden, saavist Krist en-Kjærligh edens
levende Udtryk som Kjærlighed i sin Fylde er Hjertets
fulde Hengivelse".
Den 4de Afhandling i dette Bind handler om Den
guddommelige Tre-Enighed" og indeholder en hjer
telig dyb Opfatning af Troens, Haabets og Kjærlighedens
Forhold til Aanden, Sønnen og Faderen og de tre
Eiger: Aandens, Sønnens og Faderens Rige, hvorigjennem
Kristen-Livet udvikler sig indtil Gud, som Kiærliffheden
bliver Alt i Alle".
Femte Aargang 1859 begynder med en Afliandling
om Præste-Frihed i Folke-Kirken ved Siden af den.
Fri he d, som ved Sogne-Baandets Løsning nu var vundet
i Danmark. Men Folkets Frihed foreslaar han med
det Samme saaledes udvidet, at man ogsaa giver
Mindretallet i et Kirkesogn Lov til, uden Ska^e for
Flertallet, at benytte Sogne- Kirken, og, hvis de ingen
Præst i Nærheden kan slutte sig til, da selv at holde sig
en Præst, som har opfyldt Statens Fordringer til
Folkekirkens Præster. Naar man giver Bisp erne i den
fri Folke-Kirke den dem uundværlige Frihed til at ordi
nere efter deres Overbevisning, følgelig ogsaa til at nægte
Ordination, hvor de ikke tror med god Samvittighed at
kunne meddele den, da giver man ogsaa alle Kandidater,
som har naaet den bestemte Alder, Lov til at lade sig
ordinere af hvilken Biskop i Folkekirken, de dertil
kan formåa, og da er jeg vis paa, at i det mindste i
Danmark vil baade Folket i langsommelig Tid være for
nøjet og Staten være særdeles veltjent med sin fri Folke-
Kirke, og at de vil have Ære af den i samme Grad,
som man sørger for en folkelig Præstedannelse, der,
uden at tabe en passende Sprog-Kundskab og Bog-Lærdom
af Syne, dog først og sidst er beregnet paa den levende
Præste-Syssel med Ordførelsen paa Modersmaalet og
med de alvorligste Ting og Tanker, som et Menneske kan
hellige sine Aar og Evner".
Men alt dette foreslaaes under hans mest indtrængende
Krav paa, at der i Folkekirken gives den før omtalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
