Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „ Kirkelig Samler". 221
I det næste Hefte behandles Den kristne Tro og den
kristeligeLærdorn", om hvilke Ting han siger med Fynd:
. . . Den kristne Tro er en ren Kirkesag, ingen
Skolesag, og den kristelige Lærdom er enrenSkole
sag, ingen Kirkesag, thi der kan og maa i Sandhed
være en fælles Menigheds-Tro,*) men der kan ikke
være og maa derfor aldrig kræves en fælles Menig
heds-Lærdom. Hermed er alle saakaldte kristelige
Kirke-Stater og Stats-Kirker og nybagte Kirke-Forfatninger
dømte, fordi de alle, kun mer eller mindre, stile paa,
gjennem en stillestaaende, paatvunget Lærdoms-Renhed
(Orthodoksi) at beherske eller plage den fribaarne, af
al anden Magt end Kjærligh edens Magt uafhængige,
og ved alle verdslige, synlige og haandgribelige Midler
überørlige Tro, medens de alle ligeledes stile paa at
forhindre den fremskridende Oplysning om den sande
Sammenhæng i Aandens Verden, som ene kan avle den
ægte Lærdoms-Klarhed og Lærdoms-Renhed, som
man enten falskelig tillægger sig eller barnagtig tiltror
sig at have slugt med al Verdens Visdom i sin Pugeskole."
„Denne Betragtning af Tro og Lærdom, Kirke og
Skole var i Begyndelsen af dette Aarhundrede, efter
Læseverdenen at dømme, saa almindelig herskende i Dan
mark, at man skulde tænke, det aldrig kunde yppe nogen
Kiv eller engang møde nogen synderlig Modsigelse, at
opvise og udpege den apostoliske Troes-Bekjendelse
ved Daaben, der paa engang er det gyldigste af alle
mulige menneskelige Vidnesbyrd om den kristne
Menigheds-Tro fra Begyndelsen og drager den eneste
forsvarlige Grændse mellem Troen og Lærdomnfen, thi
alle de, som har denne Tro, maa jo være glade ved den
Oplysning, der henvejer alle Indvendinger mod denne
Troes kristelige Ægthed, og alle de Skriftkloge
maa jo være glade ved, at de efter denne Oplysning,
uden al kirkelig Bansættelse, kan yttre sig frit om
den hellige Skrift: dens Oprindelse, dens Ægthed og
*) I den virkelig kristne Menighed nemlig, men ingenlunde
i Folke-Kirken, hvor de forskjellige Aandsretninger
skulde have en fri Virkekreds, enten de med den historisk
navnkundige Menighed vedkjendte sig Fælles -Tro en og
døbte paa den eller ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
