Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 I BKirkelig Samler".
derfor igrunden frygteligere, thi det er en Fare, som
rejser sig af det inderlige Folhold mellera Forældre og
Børn. Selv da, nåar man tænker sig Frimenighedens
Grund-Slægt saa ærlig og troesenig, som det efter Om
stændighederne vel er muligt, saa tør man nemlig, især
med Hensyn paa de gruelig blandede Ægteskaber,
aldrig vente Andet, end at der allerede i den næste Slægt
vil findes Endel af Børn ene, som, enten for stedse eller
for en Tid, vender Troes-Livet Ryggen, og naar da natur
lig Kjærlighed, Ære og Skam, og alt hvad dertil hører,
paa begge Sider hindrer den kirkelige Skilsmisse,
som skulde indtræde, da begynder med det samme den
gamle, sagte men sikkre Udartning, som ødelagde de
apostoliske Menigheder, og Talen kunde da slet ikke
være om levende Frem skridt, som dog fra nu af hos
Herrens Menighed hører til Dagens Orden."
Her ser vi Frihedens og Ærlighedens og der
med det fremskridende kristelige Menigheds-Livs
Farer udenfor Folke-Kirken, og skjøndt det vilde være
Dansker-Folket langt mer end Kristen-Folket, der
ved den uvenlige Skilsmisse vilde tabeMidlerne til Frem
gang i sand menneskelig Udvikling og Oplysning, saa
er dog Vekselvirkningen her saa gjennemgribende, og den
levende Deltagelse i alt Menneskel igt os saa uundværlig
til at vinde den rette Klarhed, at Frimenigheden i sin
skjæve Stilling til Staten og dens Kirke vilde have meget
ondt ved at løse sin Opgave til fælles Bedste."
„Dette kan vel være nok til at vise, at Ingen nødigere
end jeg kan raade de Kristne til Udtrædelse, endsige da
selv gaa i Spidsen, men derfor kan jeg dog umulig slåa
mig til Ro med en Stilling i Folke-Kirken, som jeg ser,
er aldeles uforenelig med Menigheds-Livets Udvik
ling til Bevidsthed og frugtbare Fremskridt til sit høje
Maal, thi det fortløbende Mirakel, som vistnok vilde ud
kræves ved Frimenighedens tilbagetrukne Stilling, kan
aldrig være saa stort, at jeg jo turde vente det af Vor
herre, naar Udtrædelsen var uundgaaelig, mens derimod
den virkelige Umulighed af at benytte sin Frihed i en
bundet Stilling ej kan tænkes hævet ved noget andet
Middel, end det, hvorved Baandene briste, altsaa ved det
Mirakel, om man vil kalde det saa, som jegendnu venter
paa, nemlig Folke-Kirkens virkelige Frigjør else.-’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
