Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Kristenhedens Syvstjerne, et kirkeligt Sagakvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Kristenhedens Syrstjcrne, et kirkeligt Sagakvad.
hannes, de hørte til det græske Sprogsamfund*), for
hvem altsaa Apostel-Skriftens Grundsprog var Mo der s
maalet, og da ser vi let, hvor ønskeligt i det mindste
det er for Menigheden i den nordiske Sprogkreds, at
Ny-Grækerne, som har beholdt G-ræsken noget nær
uforandret, maatte leve op igjen i den lige fremme
Menigheds-Bekjendelse ved Gjenfødelsensßad, som
de har ombyttet med det theologiske Dokument, det
før omtalte saakaldte nikænske Symbol".
Det i Apostel-Skriften omspaaede Vidunder med
Israels Levning" lignede Grundtvig gjerne ved Op
vækkelsen af Lazarus, som havde ligget fire Dage i
Graven og stank allerede, og det maa da være os en dyb
Hemmelighed, saa vi kan slet ikke engang fatte,
hvordan det er muligt, med mindre vi forudsætter,
at Elias denTisbiter" skal komme igjen, ligesaa virke
lig og øjeusjnlig, som han opkjørdes paa Sky-Vognen med
Sol-Hestene. og skal føie baade sit ebraiske Moders
maal og sin Aandskraft med sig at meddele Israel,
og det klinger jo saa utroligt, at det er meget muligt, kun
Skjalden og de smaa Børn endnu kan finde det rimeligt,
skjøndt det baade er udtrykkelig spaaet ved Malachias,
og, naar man ser ret efter, stadfæstet af Herren selv,
der ingenlunde har sagt, at Johannes den Døber med
Elias-Aanden skulde forhindre Elias-Aabenbarelsen til
sidst, men kun, at Israels Førstegrøde kunde og skulde
have samme Gavn af Elias-Aanden over Johannes, som
Israels Levning af Elias selv."
Jeg kaldte Kvadet højpoetisk", men hvem der ret
gjør Bekjendtskab navnlig med Afdelingen om den sidste
Menighed", skal nok finde, at det saakaldte Ethiske"
(det, som angaar Helligjørelsen) ikke mindre end det
Poetiske finder sit Kraft-Udtryk deri, medens det dog
gjennemgribende var Grund tvi g s Grundsætning : „F0 rs t
det Ind re, saa bliver det Yd r e rent ", og at man lige
saalidt kan helliggjøres som retfærdiggjøres ved
at tugte sig selv med Loven dertil. Om den Sag
dog endnu mere siden, medens jeg kun skal pege paa
Verset S. 234:
*) om kanske nogle af dem var Ebræer af Æt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
