Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Kristenhedens Syvstjerne, et kirkeligt Sagakvad - Om Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristenhedens Syvstjerne, et kirkeligt Sagakvad. 233
. . . „ Derfor er den Visdom ægte,
Hvad On ds Sjæl umulig kan.
Skal vor Sjæl: sig selv fornægte,
Bukke for sin Overmand,
Nøjes med, hvad den kan være
I (iuds Sandhed, til hans Ære:
Øje for hans Lys-Begretr —
med alt, hvad der gaar foran og følger efter disse Linier
i Kvadet,
Om Søren Kierkegaard.
I „Nordisk Maanedskrift" er meddelt Brudstykke af
et Brev fra Grundtvig til en Mand, der ses at have skrevet
en Bedømmelse af ovennævnte Forfatter. Hverken Tiden,
naar Brevet er skrevet, eller Manden, til hvem det er
stilet, nævnes i Maanedskriftet. Saameget ses imidlertid,
at det er skrevet efter Kierkegaards Død, som indtraf
Ilte November 1855.
. . . „ Deres Blade om S(øren) Kierkegaard) har jeg,
som sagt, læst, og nu atter læst med Deltagelse, først og
fremmest for den kristelige Alvors Skyld, som gjennem
vifter dem; thi jo ældre jeg bliver, desmere er det denne
Alvor, som slet ikke behøver at være ram eller stram,
men maa være virkelig og kjendelig, som jeg ved al gude
lig og kristelig Tale højlig skatter og maa desværre kun
altfor ofte smertelig savne. — Dernæst finde jeg ogsaa,
De har holdt fast ved Hovedsagen, at historisk
Kristendom er det i alt Fald ikke, hvormed S. K. har
villet ikke blot rive den officielle ned, men ogsaa udelukke
netop den historiske Kristendom, der dog, saa vist som
Frelseren kom i Tidens Fylde, er baade den eneste virke
lige og den eneste mulige i Sandhed. — Men glemme
maa vi jo ikke, at den ukristelige Paastand om Kirkens
Vildfarelse gjennem mange Aarhundreder, skjøndt den
hos Luther ikke var saaledes ment, men gjaldt Skolen
og Lær do m men, ikke TroenogMenig li eden , forskriver
sig fra Reformationen, ligesom at hele S. K.s Fremgangs
maade med hans det nye Testamentes Kristendom 1’ er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
