Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Lidt mere fra Grundtvigs Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Lidt mere fra Giunrltvi^s Hjem.
Lidt mere fra Grundtvigs Hjem.
Grandtvigs Helbred havde i det Hele været særdeles
god, om selv hans Kjæmpenatur var lidt medtagen imellem
linder Enesidder-LivetDag og Nat i Enkemandsstanden
og om han end gjerne var forkjølet [om Vinteren ved det,
lian saa ofte ikke gik i Seng. Da han havde faaet Kone
og Husliv igjen, saa’ han ogsaa legemlig meget stærkere
ud. Man ligned ham ved en gammel Kjæmpe af en Lo ds,
naar han stod der med sin Pibe, med Skjægget, og med
Haanden i Lommen paå sin Bluse-Frak. Han havde
temmelig stort Aasyn, men Ingen ejede hans Blik, og
Aasynet mangled rigtignok den ikke usædvanlige Eedhed
i Lodsens. Hans Gang var indtil 1860 rask som en Yng
lings, men da var det ogsaa dermed forbi. Han fik nemlig
et stærkt Anfald af Rosen i Fødde rne. Lægen vilde,
han skulde lægge sig til Sengs, men Grundtvig sagde:
Jeg har bedet Gud, at han ikke vilde lade mig henligge
paa et Sygeleje, og saa skulde jeg nu selv gaa hen og
lægge mig! Da Pinen i Fødderne ikke var ringe, siger
han til Lægen: Jeg kan erindre fra min Barndom, at
Folk paa Landet lagde Kaalblade paa saadanne syge
Ben. Ja", siger Lægen med et halvt Smil, det gjør nu
ingen Skade". Kaalbladene kom og Pinen enten gik eller
mildnedes dog betydeligt, skjøndt det ikke stod i Lægens
Vejviser.
For hvad jeg nu skal fortælle, er den ved Samtalen
tilstedeværende Nordmand min paalidelige Hjemmel. Under
Sygeligheden ligger Grundtvig en Dag i sit Sofahjørne
og spiser Vindruer, som Enkedronningen, efter Sædvane
om Høsten, havde sendt ham. Nordmanden og en anden
yngre Mand kommer ind, og Professor Fred. Hammerich
enten er der eller kommer straks efter dem. Hammerich
fortæller, at der til ham eller til det theologiske Fakultet
var kommen Anmodning, formodenlig fra en Præst, om at
meddele den rigtige Oversættelse af Stedet hos Matthæus
28, 19. 20." Han ledsagede E^ortællingen med en Bemærk
ning om, at den Oversættelse vilde det være
godt at have ligeoverfor Gjendøberne, for hvis Skyld
ogsaa hans eller Fakultetets Erklæring var æsket. Grundt
vig vidste naturligvis godt, hvad man mente med den
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
