Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Lidt mere fra Grundtvigs Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt mere om Grundtvigs Hjem. 251
rigtige" Oversættelse, men spørger alligevel: Naa hvordan
skal det saa hede? Hammerich: Det maa jo hede:
gjøre alle Folk til Disiple, idet I døber dem 0. . s. v.
Grundtvig forsvarede da skarpt den gamle Oversættelse
og sagde blandt andet: Man vil bekjæmpe den ene Vild
farelse med den anden, og Stedet behøver hverken sprog
lig eller kan kristelig oversættes paa den ny Maade".
Hamm e r i ch : Men, kjære Pastor! Partisipiet — "Grundt
vig: Ja P[artisipiet! Véd da ikke De, véd ikke da de
Skriftkloge, at den gamle Oversættelse udtrykker sig
fuldkommen rigtig efter Grækernes Sprogbrug. Naar
Grækerne skrev om to eller flere Ting, som fulgte lige
paa hinanden, saa satte de jo det ene eller de to Verber
i Partisipium, men vilde dermed slet ikke udtrykke andet,
end hvad vi siger med ligefremme Verber, naar det ene
følger efter det andet. Har vi da ikke i det ny Testamente
Eksempler derpaa i Hundredevis, hvor Partisipier slet ikke
kan oversættes uden som ligefremme Verber. Nej, den
gamle Oversættelse har truffet det meget rigtig. Og sér
vi nu Sagen fra den kristelige Side, sam vi jo dog maa,
saa er det egenlig noget Splitterga It, man vil med den
nye Oversættelse, vi bli’er jo dog ikke Disiple ved at
døbes." ...
Beskrivelsen af den følgende Udvikling fra Grundtvigs
Side er for en Del bortreven i det Brev, som her er min
Kilde, saa jeg maa nøjes med at hidsætte, hvad han sagde
tilsidst i sin skarpe Udtalelse:
Det er den gamle papistiske Vildfarelse, at naar
man bare kan faa døbt Folk, saa er de Kristne ! Og med
Sligt vil nu De, som Professor i Kirke-Historien, tilraade
Folk at bekjæmpe Vildfarelser! Gud bevare os!"
Grundtvig, yttrer Brevskriveren, var den hele Tid
saadan oppe, at jeg troede, han havde hoppet ud af Sofaen.
Hammerich var i ITørstningen meget ivrig imod, men blev
saaledes pidsket i Krog, at han rent forstummede. Grundt
vig slog flere Gange med Pegefingeren i Bordet. Saa
siger han igjen:
,:Men nu de andre Ord: EIS TO OVOUA (o: til Navnet)
— har man ikke nævnt dem?"
Hammerich: Nej."
Grundtvig: Nej, kunde jeg ikke nok tro det; dem
lader man klogelig staa, skjøndt Enhver véd, at Over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
