Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Lidt mere fra Grundtvigs Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Lidt mere fra Grundtvigs Hjem.
i hans Ungdom, da det blev hans Agt at kaste sig ind i
Kampen for Kristen-Troen mod den herskende Selv-Klog
skab, da standsede Herren ham og- levendegjorde kun lor
ham Ordet: Dine Synder er Dig forladte! saa han
kunde trøstig staa op, lægge Alt i Guds Haand og gaa
Fremtiden imøde. Og atter nu, da det syntes at skulle
lyde til ham: Hertil og ikke længer", nu fandt lian
det vemodigt at skulle gaa bort, da der syntes ham at
være en Spæd, som kunde trænge til ligesom at følges
ved Haanden af den Gamle, en Menighed, der var godt
paaveje til at komme til levende Bevidsthed, og en Gam
mel, som trængte til at renses fra Kjeds og Aands Be
smittelse, og alle hans Sukke samlede sig i Bøn om
Syndernes Forl adels e, men da sagde Herren aner
kun til ham: Dine Synder er Dig forladte, saa han
trøstig kunde staa op og gaa ud i Herrens Gjerning paany
og lade det staa i Herrens Haand, om den tilbageværende
Del af Løbe-Banen skal blive kortere eller længere.
At nu Grundtvig hørte Herrens Ord om Syndernes
Forladelse som sagt til sig personlig af Herrens
Mund eller af Hel liga and en, som tåger af Herrens og
forkynder os", gjennem Døbelses-Ordet: Jeg døber (eller
tvætter) Dig i Navnet Faderens og Sønnens og den
Helligaands, Fred med Dig! 1’ — det véd vi, men Grundt
vig bemærkede netop i denne Præken, at den Gang han
i sin Ungdom kom til Herren med Synds-Forladelsen, da
gik det ham selv omtrent som den Værk brudne, om
hvem der staar skrevet, at han blev ladet ned gjennem
Taget, thi «menneskelig Selvklogskab spærrede Døren i
Da ab en".
Jeg har ikke længer Opskriften til denne Præken»
men jeg mindes, at han ißegyndelsen sagde, at han havde
ønsket at kunne talt 19de Trinitatis-Søndag med Evangeliet
om den Værkbrudne, hvortil vi ser at han knyttede sin
Tale, men jeg synes at erindre, at han ogsaa i Indledningen
sagde et Par opbyggelige Ord om Dagens Evangelium med
Helbredelsen af Høvedmandens Søn i Kapernaum.
Saa var da den egentlige Sygdom for denne Gang
overstaaet, om end Fødderne vedblev at volde ham noget
Besvær.
Det var kanske i 1860 — og i alle Fald ikke langt
fra den Tid — at hans elskede Datter havde længe ligget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
