Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Lidt mere fra Grundtvigs Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt mere fra Grundtvigs Hjem. 253
Übetimeligheden, han udtalte sig om og Uforberedt
lieden baade hos dem, man vil missionere iblandt, og hos
dem, fra hvem Missionen ga a r ud. «Her er jo for Tiden
ingen Menighed, som vi kan pege paa, uden i sin Be
gyndelse, og der maa jo dog være en levende Menig
hed at gaa ud fra og samle til; det andet er jo rent
Hedenskab, rent Vildskab. Man vil gjøre langt mer
end Apostlerne selv, uden at eje, snart sagt, mindste
Spor af deres Kræfter; thi naar hørte man vel, at Apost
lerne strøg hen til vilde Barbarer? Tvertimod, da
Paulus kom til Barbarerne paa Malta, da talte han ikke
Guds-Ord til dem, skjøndt der var god Lejlighed. Han
gjorde vel mod dem ellers (f. Eks. helbredte), men det
er noget ganske Andet. Nej, Apostlerne gik til kultiv
erede Folkefærd; der maa jo dog være Forudsæt
ninger."
Tilfældet i Fødderne var ikke uden Fare; der viste
sig Tegn til, at det vilde flytte sig opad, og da kunde det
snart blevet dødeligt. Han maatte ogsaa senere hen i
Aarene et Par eller flere Søndage være hjemme for denne
Sygdoms Skyld, og jeg erindrer ikke enten det var nu i
1860 eller 62 — et af de Aar var det — at han selv
troede, han nu skulde gaa bort, saa at han 16de S. efter
Trinitatis paa Prækestolen gjorde Regnskab for sin Hus
holdning og tog Farvel under stærk Bevægelse i For
samlingen. Næste Søndag var han dog, med siu Haardbarhed
i det Legemlige, endnu i Stand til at præke, og det vel
navnlig for endnu ved Apostelens En Tro og en Daab"
o. s. v. i Epistelen, som han den Formiddag valgte at
tale over, at indskjærpe Menigheden, hvad han nu gjen
nem de mange Aar havde stræbt at lægge den paaSinde.
Han kunde denne Søndag ikke være ved Alteret og kjørte
øjeblikkelig hjem ligeovenpaa Forkyndelsen.
21de Trinitats-Søndag stod han dog igjen paa
Prækestolen og kunde nu for længere Tid forrette uafbrudt
om Søndagene. Han vilde denne Dag aflægge et person
ligt Vidnesbyrd, navnlig for de Unges Skyld, som agte
at stille sig til Herrens Tjeneste i Embeds-Gjerningen.
Jeg er gammel — sagde han — jeg har været ung",
men det havde han altid fundet, at til dem, Herren ud
sendte i sit Ærinde, til dem siger han først: Dine
Synder er Dig forladte! Saa var det med ham selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
