Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Kirketidende“ (Fra 1856—62). Herunder ogsaa de kirkelige Sprogforhold i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I nDansk Kirketidende" o. s. v.
258
rstors tilet" nok, fordi jeg vilde stille Kirke-Bygningen
baade paa et fastere og bedre Grundlag*), end Byg
mesterne i femten Aarhundreder har vovet at benytte,
hvad dog muligens ogsaa vilde have temmelig store Følger
selv udenfor Danmark. Mine Venner tvivler vist heller
ikke om, at jeg vilde gjøre Alvor af Udtrædelsen, hvis
jeg skulde leve den Dag, da det gik i Opfyldelse, hvad
den Ørstedske Kirke-Kommission foreslog om et Kirke-
Raad, der i alle saakaldte Kirke-Sager skulde arveßigs
dagens Indflydelse paa Lovgivningen; thi hvad enten
dette Kirkeraad kom til at beståa af lutter Bisper eller
blev sammensat nok saa ligelig af saakaldte gejstlige og
verdslige, lærde og læge Medlemmer, da vilde jeg vist
føle mig sikker paa, at et saadant Kirkeraad aldrig gav sit
Minde til præstelig Frihed, og hvad enten det da
vilde indskjærpe de gamle Kirke-Love eller give
splinterny eller prøve paa en Blanding af begge Dele,
da maatte jeg tilraade alle gammeldags Kristne, med deres
Præster, jo før jo heller, at sætte sig selv i Frihed.
Da jeg nu imidlertid, enten for min egen Roligheds
eller Levebrødets Skyld, eller, som jeg tror, for den
kristne Menigheds, det danske Folks og mine yngre
præstelige Venners Skyld, ønsker, at Udtrædelsen maa
ske saa sent som muligt, saa ønskede jeg jo gjerne at
overbevise baade Hovedstadens gejstlige Konvent og Ros
kilde-Konventet og navnlig Professor Klaus en om, at
Friheden, som jeg foreslaar den, ikke blot vil tjene baade
Regjeringen og Folket, men ogsaa alle dygtige
Bisper, Præster og theologiske Professorer bedst, saa det
kun vil være Stymperne af alle Skoler og Bekjendelser,
som vil finde Levebrøds-Jagten paa de saakaldte
Kirkens Enemærker i Bund og Grund ødelagt."
Jeg véd det nok, at der netop mellem mine præste
lige Venner findes dem, som tinder, at naar jeg opregner
alle dem, der er bedst tjent med den præstelige Fri
hed, i hele sin mulige Udstrækning, da glemmer jeg
*) Grund-Laget blev naturligvis Menighedens gamle Daabs-
Pagt, medens der ikke kunde være Tale om at binde
Forkyndelsen til enten de augsburske Lære-Stykker
eller til Luthers Kathekismus eller til Grundtvig s egen,
om han selv havde skrevet nogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
