Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Kirketidende“ (Fra 1856—62). Herunder ogsaa de kirkelige Sprogforhold i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I nDansk Kirketidende" o. s. v. 259
Kristendommen og den hellige almindelige Kirke",
men saavist som Vorherre Kristus er Sandheden selv
saavist ønsker han hverken at forkyn des eller bekj endes
for Penge eller efter verdslige Love, saa ham, hans Aand
og hans Menighed skal man smukt lade være udenfor
Regningen, naar man finder det tvivlsomt, enten præste
lig Fr ihe d i en Folke -Kirke er tilraadelig eller ikke.
Det er jo ogsaa soleklart, at ligesaalidt som nogen Præst
i Folke-Kirken kan kjøbes eller tvinges til at være den
Helliga an ds Redskab til Embeds-Gjerningen, lige
saalidt kan nogen Kristen ønske, naar han søger sig en
kristelig Præst, da at narres med en, som for Lovens og
Levebrødets Skyld efter aber en kristelig Præst, saa det
er en mærkværdig Forvirring, naar man gaar ud fra, at
en kristelig Præst naturligvis maa forrette Sakramenterne
efter Herrens Indstiftelse; og slutter deraf, at alle Præster
i en Stats-Kirke eller Folke-Kirke, enten de saa er
kristelige eller ikke, skal med Loven, under Leve
brødets Fortabelse, tvinges til at følge en vis foreskrevet
Alterbog, skjøndt vi alle véd, at de, der lade sig true
og tvinge dertil, kun spille Gjæk med Herrens Indstift
elser og beskjæmme sig selv baade for Gud og Mennesker.
Her staa vi da ved det gejstlige Skuespil",
som man dog skulde tænke, om ikke andet, saa dog
Søren Kierkegaards Svøbe maatte have drevet alle
den danske Folke-Kirkes Præster bort fra, saa det var
blevet deres enstemmige og alvorlige Forlangende til
Øvrigheden, at stilles saa frit, som de maa staa, for at
kunne med mindste Billighed forlange af deres Tilhørerer
at de ikke maa tåge dem for Skuespillere eller kjøbte-
Sandhedsvidner, men tåge dem for ærlige, alvorlige Mændr
der taler efter deres Overbevisning og giver den bedste
Oplysning, de har, om Livets Vej og Salighedens Sag.
Skal der nemlig i vor Folke-Kirke fremdeles gives og;
overholdes Love enten om Lærdommen eller Litur
gien eller begge Dele, da kan man tænke sig dem saa
aldeles efter sit Hoved, som man vil, saa bliver der lige
fuldt for mange Præster i Folke-Kirken et Aag, de kun
for Levebrødets Skyld bøjer sig under, og man gjør
alle Præsternes Vidnesbyrd saa mistænkeligt og saa
ufrugtbart som muligt.
Naar man derfor, som rigtignok Biskop Mynster
IL 17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
