Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Kirketidende“ (Fra 1856—62). Herunder ogsaa de kirkelige Sprogforhold i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 I nDansk Kirketidende" o. s. v.
Tedkjendte sig, velfinder, at Lærdommen i en Stats-Kirke
maa være fri, men at Liturgien derimod skal være en
tvungen Sag, fordi det ikke kan besvære nogen Præsts
Samvittighed at oplæse af Alterbogen, hvad alle véd, er
en Forskr i ft , da vilde det kun være rigtigt, naar Daa b e n
og Nadveren kun var og af alle Vedkommende skulde
betragtes som blotte Kirke-Skikke, der, ligesom jødiske
eller hedenske Ceremonier, kun havde en billedlig Be
tydning, og var derfor kun Optrin af et gejstligt Skue
spil, hvori Præsterne spillede deres Rolle godt eller slet,
men dog altid uskyldige, naar kun Loven blev fulgt.
Er derimod Daaben og Nadveren kun kristelige ved
Ordet, som lyder, enten det er opskrevet eller ikke, og
er dette Ord baade et Vidnesbyrd om Menighedens
Tro og en Guds Kraft i Salighedens Sag, da ser man iet,
at den Præst, som tåger de Ord i sin Mund og spytter
dem ud igjen ved sin Lærdom, han er i den klareste
Modsigelse med sig selv og maa bliver foragtelig baade
i sine egne og alle sine alvorlige Tilhøreres Øjne, saa en
saadan Præste-Stilling kan dog vel ingen ønske skabt ved
vore Kirke-Love.
Vistnok ikke, vil nogle af mine præstelige Venner
sige, men da vi har Religions-Frihed, kan vi jo med
Billighed forlange, at ingen søger Præste-Stillingen i vor
evangelisk-lutherske Kirke, med mindre han, uden Selv-
Modsigelse, kan og vil forrette Sakramenterne efter
Herrens Indstiftelse !
Jeg har allerede givet det rette Svar, som er det,
at selv vi, som paa Prædikestolen og ved Sakramenterne
tale G-uds Naades Ord, fordi vi tror det, selv vi blive
mistænkelige Vidner, naar vi har forpligtet os til at
tale det og modtaget et Levebrød paa det Vilkaar,
saa vi maatte aldrig kræve den borgerlige Forpligtelse af
andre, som er os selv utaalelig, men sæt, at det ikke var
saa: sæt, at alt var i sin Orden, naar kun ingen Andre
søgte Præste-Stillingen end de, der i det mindste uden
Sely-Modsigelse kunde og vilde følge de kirkelige For
skrifter om, hvad der ved Sakramenterne skal bekjendes
og bevidnes i Herrens og hans Menigheds Navn, er der
da mindste Rimelighed for, at alle de, der ikke ærlig
kan tåge vor Alterbogs Ord i deres Mund, vil træde
ud og overlade os Præste-Stillingen ogLevebrødene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
