Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Kirketidende“ (Fra 1856—62). Herunder ogsaa de kirkelige Sprogforhold i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 I nDansk Kirketidende" o. s. v.
Herrens Smaa ved Moderbryst
Vokser da med Liv og Lyst!"
Samme Vaar findes i Kirketidenden Sangene, han
gjorde til Takkefesten for Kong Frederik den Syv
endes Helbredelse:
„Kongen sagde: syg er jeg,
Tornestrøet min Kongevej"
Og:
Alle Verdens Riger ældes,
Alle Verdens Konger dø,
Kun Guds Rige aldrig fældes,
Edens Græs blev aldrig Hø;
Kort og langt dog er som Siv
Folks og Kongers Blomster-Liv,
Og de tit fra Døden frelste,
De til Lykke blev de Ældste!" o. s. v.
Sangene samt Opskrifter» til Højmesse-Prækenen, hvori
han spaaer Danmark, naar det vil modtage hans Bebud
else deraf, nu „ som i min Ungdom, en lykkeligFremtid",
de blev næste Aar udgivne under Navn af Dansk
Prædiken paa Bebudelses-Dagen 1858". Det var
bu om Eftermiddagen, den egentlige Takkefest skulde
holdes, og da skulde hans Kapellan Boisen præke, men
ikke blot tog Grundtvig, som den udgivne Præken viser,
Hensyn derpaa ved Højmesse-Tjenesten, men da Boisen
om Eftermiddagen havde talt, træder Grundtvig endnu
selv frem, i Kordøren eller for Alteret, og taler et Ord,
som ingen Opskrift er udgivet af.
Naar vi til det nys Omtalte føjer, at han skrev en
yndig Vise om Englene, En gle-Vise", saa har vi nævnt,
hvad Grundtvig i dette Aar leverede af Digte og Sange
i Kirketidenden, men sammesteds findes ogsaa under 28de
November hans Minde-Tale ved Friheds-Kjæmpen,
Assessor og Etatsraad Spandets Kiste, hvem han
gav Vidnesbyrd med Ordet om Isak: Han var en stille
Fyrste." Idet han meddeler Opskriften til Mindetalen
og mælder om, hvor lidet Spandet bar til Skue men syntes
snarere at være bange for at røbe, hvad der boede i
ham, fortæller han følgende i en Note, som særlig gjælder
ogsaa os Nordmænd:
„Hertil hører et lille, Verden aldeles übekjendt Træk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
