Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Kirketidende“ (Fra 1856—62). Herunder ogsaa de kirkelige Sprogforhold i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I BDansk Kirketidende" o. s. v. 273
fra den norske Høj skoles Barndom, da man, efter
Treschovs Fratrædelse, var meget forlegen for en
filosofisk Professor, thi jeg henvendte da af mig selv
Opmærksomheden paa Spandet, som den dygtigste, jeg
kjendte, og Sverdrup (Georg), som tog Hensyn derpaa,
gik i den Anledning op til Sp. for at stifte nærmere Be
kjendtskab, men da jeg næste Gang talde med Sy., hørde
jeg, at Sp. havde brudt meget kort af med de Ord: jeg
kan ingen Ting." Der var dog vist ingen i alle de
tre nordiske Riger, der bedre kunde været Professor i
Filosofien i det fri Norge end Spandet!"
I Aaret 18 59 finder vi — foruden det store og
stærke Kvæde Himmel-Stigen" paa mellem 70 og 80
Vers — af Grundtvig, en Anmældelse af Bogen Nyt
og Gammelt, Breve over Tertullian" af Kofoed
Hansen, en alvorlig Mand af Søren Kierkegaards
Skole". Forfatteren finder nemlig den saakaldte «kirkelige
Anskuelse" saa klart udtalt af Tertuliian (død Aar
218), at han ikke noksom kan forundre sig over, at Grundt
vig og hans Discipler ikke videre har paaberaabt sig
ham til Hjemmel, medens Iren æus, hos hvem han ikke
finder den saa klart udtalt, oftere har været omtalt.
Det synes, som Forfatteren troer, enten, at Grundtvig
ikke har kjendt Tertullian, eller har givet efter for en
Lyst til selv at være Fader til den kirkelige Anskuelse.
Og Grundtvig maa da nok ogsaa heri se et Bevis paa
de boglærde Folks sædvanlige Übekjendtskab medhvad
han har skrevet. „ Havde saaledes — skriver han —
nærværende Forfatter, jeg vil ikke sige læst mine Af
handlinger i Theologisk Maanedsskrift" fra 1824—
29, men blot gjennemløbet Indholds-Listen, da vilde han
snart stødt paa min Anmældelse af Neanders ., Antignosticus,
Geist des Tertullianus", og ved at gjennemblade den i
tredie Bind 248—78 overbevist sig om, at Tertullian og
hans rKjætter-Afvisning" hos mig hverken var oversete
eller stukne under Stol."
Grundtvig gjør da Rede for Granden til, at han ikke
har synderlig benyttet sig af Tertullians Kjætter-Afvis
ning med Troes-Bekjendelsen ved Daaben, og kommer da
snart til Hoved-Grunden (hans præterea censeo", vilde
Latinerne sige).
. . . Dog Hoved-Grunden, hvorfor jeg lige fra
11. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
